Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
skilt kommunal grundskat i den senere tid kommet adskil
lig paa tapetet, likesom man her har faat det meget travelt
med spørsmaalet om indførelse av en kommunal grund
værdistigningsskat. I Danmark avskaffedes i 1903 likeledes
de gamle matrikulskatter til staten og erstattedes dels med
en direkte indkomstskat til staten og tildels med en skat paa
de fasle eiendomme med mur- og nagelfast tilbehør efter
deres værdi i handel og vandel, likesom det samtidig be
stemtes, at den hittilværende kommunale beskatning paa
grundlag av matrikulen sukcessive indtil aaret 1925 likeledes
skulde overgaa til en beskatning av de faste eiendomme med
mur og nagelfast tilbehør efter deres værdi i handel og
vandel. Men allerede i 1909 föreslog den daværende «radi
kale» danske regjering for riksdagen, at denne suksessive
overgang skulde stanses, og at den for nogen aar siden paa
nær sagt alle hold som «forældet» ansete kommunale be
skatning efter matrikulen skulde bibeholdes ialfald indtil
videre, indtil man kunde faa indført en «grundværdiskat».
Forslaget blev ikke vedtat, men er allikevel av interesse som
et merkelig «tidens tegn».
Men ogsaa de gamle «næringsskalter», bygget paa be
drifternes omfang og bruttoomsætning og ikke paa deres
nettooversknd, begynder at komme paa mode igjen. For
vört eget lands vedkommende skal jeg som et tidens tegn i
den retning bare bringe i erindring et «opsæt» av en stav
angersk hermetikfabrikant, som for nogen tid siden gjorde
sin runde i vore aviser. Denne mand fremholdt, at ved den
nuværende nettoindkomstbeskatning av hermetikindustrien
«stratfedes» de fabrikanter, som drev sin bedrift rationelt,
mens derimot de bedrifter, som drev en ødelæggende kon
kurranse med de rationelt ledede bedrifter og som skjemte
ut de utenlandske markeder ved bare at la?gge an paa at
sælge mest mulig billigst mulig, «præmiertes». Han vilde
derfor ba en beskatning av hermetikindustrien ikke efter
nettoindtægten, men efter bruttoomsætningen, kort sagt en
«næringsskat». Som man vil se, utpræget «oldenborgske»
ræsonnementer, som selvfølgelig ogsaa kan bringes til an
vendelse paa al anden næringsdrift.
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
