Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
Ved bedømmelsen av en svunden tids institutioner bør
man endvidere ikke ensidig hefte sig ved manglerne og
ufuldkommenheterne, men man bør ogsaa søke at ha et
aapent blik for vedkommende institutioners sunde kjerne og
den oprindelig i regelen ret fornuftige hensigt med samme.
Man bør heller ikke ensidig hente sit materiale til vedkom
mende institutioners bedømmelse og fordømmelse fra tider,
da vedkommende institutioner var saa at si «degenerert».
Som med familier saa gaar det ogsaa gjerne med de bedste
og mest livskraftige institutioner saaledes, at de i tidens løp
kan «degenerere», saa at de tilslut kan komme til at virke
stik imot sin oprindelige hensigt og vrænges om «til sin egen
karikatur». Institutioner maa stelles og tlikkes paa og av
passes efter forandrede tidsforhold og omstændigheter. I
motsat fald blir de mølætte og sopfulde og styrter tilslut
sammen av egen skrøpelighet. Til disse forhold synes man
ikke altid at ha tat tilbørlig hensyn. Det lar sig vel nu
vanskelig negte, at man i det forrige aarhundredes negative
reformiver i en betænkelig grad manglet syn for den oprin
delige sunde kjerne og fornuftige hensigt ved mange saa
kaldte «forældede» institutioner. I stedet for med omhu og
skjønsomhet at søke at rette og bøte paa manglerne ind
skrænket man sig til letsindig og pietetsløst at feie alt det
gamle skrammel ut. Som paa andre omraader er det da
ogsaa her blit en ny tids opgave at hente de gamle saker
ned igjen fra pulterkamret, pudse dem op og sætte dem ind
igjen i bedstestuen.
I denne forbindelse maa man dog ogsaa ta en anden
omstændighet med i betragtning, nemlig de periodisk omskif
tende bevægelser inden samfundsutviklingen, snart i indi
vidualistisk, centrifugal retning og snart i «socialistisk»,
centripetal retning. I den sidste halvdel av det 17de aar
hundrede var bevægelsen utpræget centripetal og «socialistisk»
og den daværende «statssocialistiske» bevægelse kan vel sies
at ha kulminert med megen «forbud og tvang» omkring mid
ten av det 18de aarhundrede. Alt var da blit saa rigtig bra
som vel mulig, og alle tro undersaatter var saa inderlig vel
fornøide. Men saa begyndte igjen i den sidste halvdel av
det 18de aarhundrede en bevægelse i den stik motsatte ret
ning, en centrifugal, individualistisk bevægelse, som til alle
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
