Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Christian Krohg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Krohg.
strøm ninger der gik som sterkest omkring 80-aarene, det
er paa de naturalistiske og impressionistiske strømninger hans
kunst hviler, men indenfor dette omraade har han søkt im
pulser nok til at gi den et stort fundament, og han er in
denfor dette meget alsidig: figurbilleder, portrætter, sjø
billeder, landskaper og bybilleder med gateliv etc., alt
sammen har lokket hans pensel og egget hans kræfter til
handling, og han har i alle genrer gjort ting der vil bli
staaende. I et litet, hendvende billede fra Karl Johan paa
denne utstilling, men ogsaa paa en del gatebilleder han hadde
fra Bergen for 3—4 aar siden, er husenes og byens fysionomi
glimrende git, og luften! Det var netop den luft som er
byens specielle den lette sølvgråa luft der saa godt gir
perspektivet, og som klinger som en ren tone gjennem billedet.
De to billeder vort galleri har, der i europæisk forstand
kan regnes for opgaver som kræver virkelig komposition, er
«Albertine» og «Kampen for tilværelsen». I begge to er sik
kert kompositionen det svake punkt, men grupperingen er
allikevel, rent instinktivt, gjort med stor dramatisk virkning;
menneskenes uttryk, stofbehandlingen og den bevægelse
der gaar gjennem de forskjellige grupper, er mesterlig gjort.
Det er Krohg der har været manden som magtet at fylde
en saa stor plads med levende kunst.
Omkring den tid, da disse billeder blev malt, stod Manet
som idealet for mange norske malere, og man merker dette
tydelig, især paa Kroghs portrætter fra den tid. Krohgs elev
forhold til Manet har allikevel ikke været bare umiddelbart,
det har ogsaa været principmæssig og villet; Manet var den
der av «ottiaarene» kunde bruges som vaaben, derfor var
det ikke bare bak staffeliet, men ogsaa i sine avisartikler
og i det eneste foredrag han har holdt om kunst at han
satte Manet som det store lysende eksempel. Og Krohg
samlet mange udmerkede proselyter til denne religion; saaledes
er til eks. mange av Munch’s bedste billeder efter den tid Manet
op av dage. Munch har trods alle de haabløse dypsindighe
ter der er sagt om ham, og trods alle de fortvilede dyp
sindigheter han seiv har begaat, kun løpet linjen ut og lever
fremdeles i den religion Krohg hadde præket. Men presten
seiv dyrket i praksis ogsaa andre guder end den han for
kyndte; ti han kjendte jo saa mange, og saa maatte han jo
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
