Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ameln: Hjemfald eller forfald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ameln.
den en kon tr o Iler ende indflydelse paa deres virksomhet
og efter en viss tid og som en sidste sikring en betinget eller
übetinget hjemfaldsret.
Ingen har nogen übetinget ret til at oprette upersonlige
eller uansvarlige retssubjekter, hvorved samfundsgoderne mer
eller mindre unddrages det kredsløp, som er en følge av
de naturlige personers skalten og välten, forbruk og død. Det
upersonlige retssubjekt kan ogsaa ved sin relative ansvars
løshet moralsk bli en fare for samfundet, og er noget
ganske andet end en personlig sammenslutning av de en
keltmænd, hvorav det bestaar. En henvisning til forskjellen
mellem en anonym folkehop og dennes medlemmer, hvor de
er kjendte, er al ulikhet tiltrods ganske illustrerende.
Naar spørsmaalene om koncession og hjemfaldsret skal
drøftes hos os, bør det ske paa den brede basis, som her er
angit. Det gjælder at ha for øie, at de uansvarlige juri
diske personer rummer en speciel fare, men at staten
netop fordi det er juridiske, ikke naturlige personer, det
gjælder, heldigvis har hals og haand over dem.
Den stigende velstand har skapt og skaper en økende
flom av legater og stiftelser, knyttet til foreninger, religiøse
og veldædige selskaper o. s. v. Det er derfor vel værd op
merksomhet fra samfundets side, hvordan man skal stille
sig overfor denne voksende baandlægning av sam
fundsformuen.
Spørsmaalet om kirkens ut ski Ilen fra staten staar
paa dagsordenen hos hos. Skal kirken bli helt uavhængig
i økonomisk henseende, vil dette i forbindelse med dens evne
til at faa svake ældre sjæle til at ofre til kirken bevirke, at
vi inden kort tid vil staa overfor de samme forhold som de
katolske lande.
At vi i 1814 begyndte uten disse vanskeligheter, vil ikke
giøre det bedre for os. Det vil kun være vor skam, at vi ikke
har formaadd at haandhæve fædrenes sunde principper og
bygge videre paa den grundvold, de hadde lagt.
Ogsaa overfor ak ti ese Is ka per det være fossekom
panier eller andre kan og bør staten gripe ind, hvor det
findes paakrævet. Her hvor det kun gjælder økonomiske
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
