- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtyvende aargang. 1911 /
263

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Filosofi. Arne Løchen: William James. En amerikansk filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av det moderne aandsarbeide.
i virkeligheten ikke meget større end i teismen, hvor gud
tænkes staaende utenfor verden i monarkisk ophøiethet. Den
absolute aand er alvidende, og hvilken skranke sætter ikke
dette mellem ham og det uvidende menneske? Den men
neskelige uvidenhet har jo avgjørende følger for livet. Uviden
het fremkalder lyst til kundskaper, volder feiltagelser, ulykker,
lidelser. Gud kjender tii alt dette, for han vet jo om mig og min
lidelse; men han lider ikke seiv. Han kan ikke være uvi
dende; samtidig med hans kundskap om hvert spørsmaal er
ogsaa hans kundskap om hvert svar. Han kan ikke være
taalmodig; han har ikke noget at vente paa. Han kan ikke
bli overrasket, og han kan ikke bli skyldig. Ingen egenskap,
som hviler paa en følge i tiden, kan tilskrives ham; han er
nemlig alt med den enhet, et eneste øieblik har. Tiden tilhører
endeligheten og er ophævet i den uendelige gud.
Men denne uendelige aand kan vi ikke ha samfølelse
med, da den ingen historie har. Vi mennesker tilhører en
deligheten, og hele vor samfølelse er knyttet til det, som med
os deler det endeliges kaar, til det, som har en virkelig historie.
Vor glæde og vor sorg er bundet til dem, som kjæmper i
tiden, til dem, som har tidens spænding og angst, men ogsaa
dens mod og kraft. Dem, som seirer eller falder, bøies vi
mot i samfølelse.
Vi kommer nu til det standpunkt, James seiv indtar.
Ogsaa han holder paa panteismen, saaledes som det kan
forstaaes av det foregaaende, men han gir den en anden form.
Det i den sedvanlige panteisme, som har været gjenstand
for hans kritik, er jo først og fremst troen paa den uende
lige aand, som omslutter alt. Med andre ord: det er pante
ismen i monistisk form, han ikke kan være med paa. Hans
egen panteisme har en pluralistisk form, som han uttrykker
sig, og da den lægger langt større vegt paa erfaringerne fra
den verden, hvor vi daglig færdes, kan den ogsaa kaldes
empirisk, ja radikalt empirisk. Vi har set, hvorledes mon
ismen ser verden som én; den er jo alene til i guds tanke,
som samler alt, idet den aldrig tænker en enkelt ting uten i
dens sammenhæng med alt andet. Pluralismen mener der
imot, at det er sandsynlig, verden endnu ikke har været set
i et slikt samsyn; erfaringen viser os den som spredt, splittet,
ufuldstændig bragt til samling. Der synes ikke at være til et
263

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1911/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free