Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simonsen.
kjælken sin som hun brukte sig, mens hun subbed av
gaarde med et jernfast barnepikegrep i hver av gutterne.
Og Simonsen var like ved at faa en styrstang i øiet og en
kjælkespids i skinnebenet.
«Ja dem har nok tat kjælken din, Svanhild jeg tror
ikke, vi faar se den mere,» sukket Simonsen modfaldent.
«Hysch, ikke graate saan da, guldet mit. Du skal faa ny fin
kjælke av pappa til jul du kom du, skal vi ?gaa paa
Karljohan og se paa butikkerne vi de er saa fine ikveld
saa kanske vi faar se en ny fin kjælke til dig og —»
lysnet han til.
Saa gik Svanhild og hendes pappa og saa paa butikker.
Og nåar de kom til et vindu, hvor menneskestrømmen hadde
nøstet sig sammen til en stor svart klump, som stod stille
og presset paa, fik Simonsen hende op paa armen og lirket
og baset, til de naadde helt ind til den strålende rute, og der
blev de staaende, saalænge der var en eneste ting, de ikke
hadde snakket om og undret paa, hvad den vel kunde koste
tro. Nogen steder var der et pyntet juletræ med elektriske
lamper paa grenene, og Svanhild skulde ogsaa ha juletræ paa
juleaften. Et sted var der et helt juleselskap damedukker
saa fine saa fine som Svanhild skulde bli, nåar hun blev
stor. Og i en butik, hvor de handlet med kufferter, var der
en liten, liten krokodille i et litet, litet vandbassin der
maatte de staa længe tro om den virkelig var levendes?
Men tilsidst ledde den ganske litt paa det ene øiet —jo tænk
at den var levendes! Og saan en liten krokodille, nåar den
blév voksen, saa blev den saa stor, at den kunde spise op
en hel Svanhild i en jafs «men denna kan nok ikke bite
no, vel.»
Oppe paa Ekerforvet var der kinematograf i et vindu,
indimellem annoncer i lysbilleder. Og Svanhild og hadde
været paa kinematograf med pappa tre gånger og de
maatte huske paa alt, de hadde set der de to smaapikerne,
som blev røvet av røverne i en automobil og alting ellers.
Glemt var kjælken, de hadde mistet, og mamma, som sat og
snurpet mund over sytøiet, til hun blev træt og sint glemt
var alt andet end det, at Svanhild var jenta til pappa og det
var juleaften om sytten dage.
Nei denna kan nok ikke gjøre no fortræd.»
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
