Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Schlytter: Arbeiderbeskyttelseslovgivningen og det internationale samarbeide. I. Et tilbakeblik. Kontraktsfriheten. Den internationale konkurranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbeiderbeskyttelseslovgiyningen.
længe var en av «laissez-faire» princippets sterkeste fæstninger,
og som endnu spøker i endel hjerner som ikke har set
utviklingens nødvendige konsekvens, passer ikke længer.
Den betegner ikke nu nogen praktisk realitet. Det er ikke
længer noget argument at si at en mand maa ha sin frie
vilje til at arbeide hvor han vil, i hvad slags lokaler og hvor
længe han vil.
Erfaringen og de faktiske forhold har altfor klart vist
hulheten i dette ræsonnement.
De fleste mennesker har ikke den økonomiske evne
som er en nødvendig forusætning for frihetens valg. De har
valget mellem at gaa ind som et led i det industrielle pro
duktionssystem og akceptere de vilkaar dette byr eller
suite. Det maa derfor bli samfundets sak, i arbeidernes saa
velsom i sin egen interesse, at ordne arbeidsforholdene saa, at
racens legemlige og aandelige kraft opretholdes og utvikles.
Dette er samtidig de arbeidsregulerende loves maal og deres
berettigelse.
La mig ved et enkelt eksempel til overflod vise hvor
dan- forhold, som i abstrakt teori kan betegnes som frihet,
ofte kan arte sig i livets haarde virkelighet:
I staalverkerne i Frankrike forlanges det almindelig
av arbeiderne at de skal bringe sine sønner over 13 aar med
til arbeidet som lærlinger. I motsat fald blir arbeiderne av
skediget. Her har altsaa arbeiderne «frihetens» valg mellem
enten at sætte sine sønner til det samme arbeide som de
seiv gjør hvor tungt og ensformig et slit det end er, og
hvad enten sønnerne er legemlig skikket for det eller ikke
eller miste sin plads, hvilket vil si sult og nød. Om bar
nene har specielle aandelige eller fysiske betingelser for andet
arbeide, spørges der ikke. Og disse kaar har utviklet sig
under forhold som smykker sig med frihetens stolte navn!
Det er selvfølgelig en av vore vigtigste samfundsopgaver at
ordne forholdene saa, at enhver kan finde det arbeide
som han ved sine specielle legemlige eller aandelige anlæg
er best skikket til uavhængig av fødsel, klasse og økono
misk stilling.
I samme grad som «laissez-faire» og «liberty of contract»
forsvinder under det moderne, fremadskridende samfunds
sociale horisont, i samme grad er «den internationale kon-
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
