Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Schlytter: Arbeiderbeskyttelseslovgivningen og det internationale samarbeide. I. Et tilbakeblik. Kontraktsfriheten. Den internationale konkurranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Föreningens sæte er Schweiz.
20 Samtiden. 1911.
Arbeiderbeskyttelseslovgivningen.
Præsident Frey föreslog i sin aapningstale i nationalförsam
lingen i 1876 at Schweiz skulde ta initiativet til sammenkal
delse av en international konferanse til regulering av arbeids
forholdene i alle lande. Der blev ogsaa sendt en note til de
europæiske lande. Men dermed blev det og tiden gik. Nogen
aar senere anmodet Keiser Wilhelm 11, som dengang var ung
og entusiastisk, Schweiz om at overlate til ham at indby til
kongressen, og endelig i 1890 samledes i Berlin den første
internationale arbeiderbeskyttelseskongres med delegerte fra
15 af de vigtigste lande.
I indbydelsen henvises til den internationale konkurranse,
og keiseren sier i sit edikt: «Jeg er bestemt paa at bedre de
tyske arbeideres kaar saa meget som det ligger i min magt,
men denne er begrænset ved nødvendigheten av at opret
holde den tyske industris internationale stilling, hvorpaa igjen
de tyske arbeideres eksistensmulighet beror.»
Kongressen behandlet særlig grubearbeide, søndagsarbeide
og barns, unge menneskers og kvinders arbeide.
Men der var mange vanskeligheter mangel paa kjend
skaptil de faktiske forhold og mangel paa statistik. Der var
ogsaa megen likegyldighet og skjult motstand. De som ledet
landenes politik, følte ikke seiv skoen trykke, og arbeiderpar
tierne var endnu ikke blit en politisk faktor.
Kongressen har været betegnet som en fiasko, og til en
viss grad med rette. Den hadde ingen direkte resultater at
opvise, men bidrog allikevel utvilsomt til at sprede forstaaelsen
for sakens betydning.
Det viste sig her som saa ofte, at et intenst organisations
og oplysningsarbeide er nødvendig for at bringe dem sammen
som har det samme syn og de samme maal. I vor tid kan
intet utrettes uten ved samlet organisert anstrengelse.
Efter endel forberedende møter av interesserte mænd fra
alle lande, statsmænd, socialøkonomer, læger, jurister, arbei
dernes tillidsmænd og endel industridrivende blev endelig i
1900 ved et møte i Paris grundlaget lagt for den Internatio
nale förening for arbeiderbeskyttelseslovgivning, hvorved de
reformvenlige kræfter i alle lande blev forenet.
Avdelinger blev straks oprettet i Tyskland, Holland, Bel
gien, Frankrike, Italien, Schweiz og Østerrike. Senere er Dan-
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
