Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gleditsch: Den nye hærordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye hærordning.
føre mænd i alderen 18—55 aar, der ikke staar i linjen eller
landvernet til forsterkningstropperne (landstormen) og kan i
krigstid kaldes under fanerne.
For dette Storting er der fremsat forslag til nye regler
for det frivillige skyttervæsen, hvorved samarbeidet mellem
den regulære hær og skytterlagene vil bli nærmere regulert.
Al skytning skal utføres med de vanlige soldatergeværer og i
de stillinger som brukes paa eksercerpladsene. Skytningen
skal foregaa under kyndig kontrol, og de inden regiments
omraadet værende skytterlag tilknyttes vedkommende regiment.
Fordelene ved den nu gjennemførte hærordning i forhold
til den ældre er mange. Jeg skal nævne et par av de vigtigste.
Ved at utstrække tjenestetiden i linjen til 12 aar opnaar man
at omraaderne for de enkelte underavdelinger (kompani,
bataljon og lign.) blir saa meget mindre. Herav følger igjen
en hurtigere mobilisering.
Ved at opsætte brigaderne, de høieste organiserte enheter,
med specialtropper opnaar man under fredsøvelserne at
kunne anordne et høist paakrævet samvirke mellem de for
skjellige vaabenarter. Chefer av alle grader vænnes til at
samarbeide med andre troppe- og vaabenarter. De faar øvelse
i at virke sammen med og mot andre vaaben, lærer hin
andens taktik og ildvirkning at kjende. Infanteristen blir
stillet likeoverfor kavaleristen og artilleristen og om
vendt.
Som allerede nævnt er det en mangel, at systemet ikke
er gjennemført, at Sørlands- og Vestlandsbrigaden først ved
mobilisering faar sig tildelt artilleri, kavaleri og ingeniør
tropper fra de 2 østenfjeldske brigader.
For infanteriets vedkommende er oprettelsen av regi
menter det mest betydningsfulde. Man savnet før dette høist
nødvendige mellemled mellem den for tungt haandterlige
brigade og den for svake bataljon. Striden stod længe skarpt
mellem de som holdt paa, at regimentet skulde beståa av
3 bataljoner, og de som mente 4 var det mest passende.
Det blev 3-bataljonsregimenter, og sikkert var dette den bedste
og for vore terrængforhold mest passende inddeling. Skade
kun at ordningen ikke er helt gjennemført, men at man i
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
