Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Naturvidenskab. H. H. Gran: Moderne havforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
Men havet med sine stadig skiftende livsbetingelser er
ikke kartlagt ved en enkelt undersøkelse, hvor grundig den
end kan være. Især vandlagene nærmest overflaten er i sta
dig bevægelse, og dyre- og plantelivet skifter, saa at det kunde
synes haabløst at finde nogen lovmæssighet. Hvor mange
spekulationer har ikke sildestimene voldt, nåar de kommer
og forsvinder, vældige og lunefulde som havet seiv.
Disse stadige vekslinger er endnu mere lokkende for
forskningen end den jevne, gjennemsnitlige tilstand, som vi
kan fastslaa som regelen, nåar vi regner sammen lange ræk
ker av enkelte iagttagelser. Netop i vekslingerne finder vi
utslag av de enkelte indbyrdes kjæmpende faktorer, som til
sammen bestemmer resultatet, og det er karakteristisk for den
moderne havforskning, at den først og fremst søker at stu
dere variationerne og deres lovmæssige sammenhæng.
Pioneren i denne retning var professor Otto Pet
tersson i Stockholm. Sine grundlæggende idéer fik han i
Skagerak, dette merkelige lille farvand, hvor Østersjø og Nord
sjø og Nordhav støter sammen, og hvor vandmasser og or
ganismer fra forskjellige kanter hvirvler imellem hverandre.
Men alle disse vandmasser av forskjellig oprindelse blander
sig ikke saa meget, som man kanske kunde vente; de flyter
ovenpaa hverandre eller ved siden av hverandre og kan med
sikkerhet adskilles baade ved saltholdighet, temperatur og
ved sit dyre- og planteliv. Fra Østersjøen kommer over
skuddet av Sveriges, Ruslands og Tysklands floder som en
brakvandsstrøm; den følger Sveriges og Norges kyst og kan
paavises langs hele den norske vestkyst som den saakaldte
baltiske strøm; den er sterkest i mai efter snesmeltningen;
om sommeren danner den et tyndt, varmt overflatelag langt
ut over havet, om vinteren er den koldere end de andre
vandlag og danner en smalere kile langs kysten. Dens mæg
tighet, som bestemmes av nedbøren i Østersjølandene, kan
variere sterkt fra det ene aar til det andet. Langs Jyllands
vestkyst kommer en strøm av saltere blandingsvand ind fra
den sydlige del av Nordsjøen; den fører med sig fremmede
dyr og planter, især om høsten og vinteren, nåar dens tem
peratur er meget høiere end omgivelserne. Og det dype
Skagerak er fyldt av vandmasser med høi saltholdighet og
jevn temperatur, som staar i direkte sammenhæng med Golf-
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
