Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Emil: Sociale horisonter - I. Social teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Emil.
bønderne, opdager hvad de vinder ved at anlægge og drive
med de bedste midler, istedenfor med de første de bedste!
Der skal ingen profetisk evne til for at bli klar over denne
utvikling. Jeg tror nok mange vil indrømme dens sandhet alle
rede idag, flere imorgen, endda ilere iovermorgen og den
vil tilslut bli en selvfølgelighet som der ikke kan disputeres om.
Men er dette saa, hvorfor da ikke benytte os av denne
erkjendelse, hvorfor ikke beslutte at gjøre et tiltak for at
bygge Vört samfunds drift mere paa den end hittil og derved
opnaa et forsprang i kulturkonkurransen. Et forsprang som
kan gjøre vört lille land til et forbillede for den øvrige verden,
som dels paa grund av sit kulturnivaa og sine nationale egen
skaper, dels paa grund av sin meget mere indviklede sam
fundsbedrift forsaavidt er mindre heldig stillet end vi!?
Denne erkjendelse er et meget vigtig moment i vor historie,
et moment som bør fylde os med selvglæde og magtglæde,
som bør opmuntre os til et stort menneskelig, samlet tiltak.
Alle vi mennesker elsker magten, vi elsker det gode om
dømme; vor glæde ligger paa de hold hvor vi seirer ikke
der hvor vi taper. Den nationale glæde har det paa samme
maate som den personlige.
Det tilretteviste omraade for alt og alle maa være der
hvor vedkommende individ virker bedre end andre, og hvor
det følgelig kan, bør og maa æres der hvor han har
mag t en, jeg mener evnen.
En nation eller et menneske, levende med dette syns
punkt, vil ha det saa godt som det er mulig at faa det efter
omstændigheterne her paa jorden.
Her er ikke tale om noget fata morgana, her er tale om
en utvilsom utvikling; men hvad jeg atter vil fremhæve, er
at vi kan og bør paaskynde denne istedenfor at sulle
avgaarde og handle med uoplyst samvittighet, saadan som vi
hittil har gjort paa saamange omraader i Norge kanske
i mindre grad en mange andre steder, men dog.
... Ja, vört samfunds utvikling har hittil været som en
strøm av liv som har sprunget istykker mellem stener og utfor
fjeldknauser, som har gaat i bakevje, i sump, i myr eller blit
underjordisk, den har samlet sig i stille unyttige indsjøer,
i idyller indtil den tilslut har forsvundet i den store op
samlende cisterne, havet.
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
