Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Pengemagt og arbeide i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
store produktionsgrener i forbindelse med samferdsel og
pengecirkulation samles under ett styre, saa skapes herved
muligheten av en regulering som kan føre os ut av den
individualistiske konkurranses kraftspildende anarki, og det
förekommer mig at de amerikanske trusters historie allerede
har leveret beviset for at socialisternes lære om en samlet
statsdrift er mere end en urealisabel drøm. Farerne ved
trustvæsenet ligger ikke i kapitalens centralisation, som er
et økonomisk fremskridt, men i utbyttets centralisation,
som er en social ulykke.
Kapitalismen har kun ett formaal ; den størst mulige vin
ding, den høiest mulige procent av pengene; hvad den spør
efter, er den billigst mulige arbeidskraft, den størst mulige
produktion med de mindst mulige omkostninger. Der findes
naturligvis udmerkede mennesker blandt pengefyrsterne, men
hvorledes end deres privatmoral kan være som kapital
ister vurderer de sig seiv og vurderes de av sine medinteres
senter udelukkende i forhold til det utbytte de kan presse av
den bedrift de styrer. Det moderne plutokrati er ingen mild
regjeringsform, det personlige forhold mellem arbeidsherren
og hans undersaatter er en idyl som tilhører længst for
svundne dage, stordriften fungerer med maskinmæssig übarm
hjertighet, mangfoldige ofre finder døden under dens grumme
hjul, i de Forenede Stater mister 30000 arbeidere om aaret
livet ved arbeidsuheld (forholdsvis dobbelt saa mange som i
Europa), og mange uhyggelige ting spørs derover, herrer
som holder blodhunder til at hindre arbeiderne i at rømme,
vogtere som gaar omkring med revolvere og passer paa
folkene, og andet slikt.
Der kunde saaledes være al mulig grund for arbeider
skarerne til at styrte pengefyrsterne og ta den økonomiske
magt i sin egen haand; men det er ikke saa liketil, penge
maglen i Amerika har mange allierede og mange specielle
kraftkilder. Selve det amerikanske temperament er utpræget
individualistisk, hele landets historie har begunstiget selv
hjælpstanken mere end sammenslutningsevnen, ekspansions
muligheterne har like indtil de sidste tiaar ligget lokkende
for alle, flere av de nulevende milliardærer har arbeidet sig
op til magtens tinde fra simpel arbeider, der har været noget
eventyrlig over den amerikanske pengeerobring, noget napo-
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
