Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
haabe at trænge igiennem. I 1795 fremla en komité, der var
nedsat i Kristiania, og hvorav bl. a. Wilse og Bernt Anker
var medlemmer, en ansökning til kongen om, at der maatte
bli oprettet et norsk universitet. Et egentlig svar blev aldrig
git paa denne. Kun blev det ved kgl. resolution av 26de februar
1796 tillått studenter fra de norske katedralskoler at under
kaste sig adgangseksamen til universitetet ved skolerne hjemme
i Norge, altsaa noget i overensstemmelse med Treschows
forslag.
Imidlertid hadde den diskussion, som var vakt i 1793
paa Wilses initiativ, kastet lys over mange meninger, kanske
ogsaa bidraget til at klargjøre opfatningen av, hvad et univer
sitet egentlig hadde at utrette. De forskjellige indlæg, som
var kommet for dagen, dels i egenskap av prisskrifter, dels
som brochurer og dels som avisartikler, var i stor utstræk
ning præget av sin tid. De viser for en væsentlig del, at
noget nyt var i frembrud, og de varsler om en stor foran
dring i de herskende meninger. Længe hadde der lydt et
rop paa oplysning, og gjennem den frihetstrang, som kom frem
gjennem den store franske revolutions samtid, hadde dette
rop end mere vundet i styrke. De gamle, av keisere, påver og
fyrster privilegerede høiskoler svarte ikke mere til tidens idea
ler, og navnlig hadde deres hævdvundne ordning og indde
ling i skarpt avgrænsede fakulteter tapt meget av den tid
ligere respekt.
Der blev i de nu fremkomne indlæg advarende talt mot
fakultetsdelingen. Der var de, som ikke vilde vite noget av
denne, ikke engang i navnet. Alle universitetets lærere skulde
staa like og veie like meget. Det var en opfatning, som med
størst kraft blev holdt frem av en nordmand, Tønder Lund,
som hørte til de mest fremtrædende av tidens embedsmænd.
Han rak ikke til at skrive nogen bok om sine særlige menin
gen Men han har i manuskript efterlatt sig to redegjørelser
derfor, som er meget lærerike i retning av at klargjøre tidens
frembrydende akademiske og pædagogiske principper.
Tønder Lunds synsmaater var høist merkelige og avveg
fuldstændig fra alt, hvad hittil hadde været praktiseret baade
ved Kjøbenhavns universitet og ved Sorø akademi, der begge
alene opfattedes som planteskoler for tilkommende embeds
mænd. I motsætning til de gamle universiteter skulde ved Norges
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
