Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til. 4()5
ilesle universiteler er rester fra enden av middelalderen. De
oprettedes under despotiske regjeringer, og det synes, at der
ved deres anlæg blev sørget for, at adgang til videnskapen
skulde være tiliukt for den del av folket, som skulde bedra
ges, over hvilken der skulde herskes, og kun tilgjængelig for
den mindre tallike del, som lønnes for at holde almuen i
uvidenhet, for som despotisk redskap at sælge tro, orden
og ret.»
Feilen var, efter denne opfatning, at universiteterne alene
tjente til at oplære embedsmænd, og at derved kun de viden
skaper, for hvilke disse hadde bruk, kom i betragtning, mens
samtidig «de videnskapsmænd, der skulde bringe lys over
alle hovedretninger, næringer, frembringelser, der ikke hen
sigter til embedsmænds oplærelse alene, men mere til menne
skeslegtens oplysning, større fuldkommenhet og velstand, der
ved tilsidesættes og mindre agtes». Men nåar universitetet
paa denne maate var monopoliseret, kunde de ira de uteluk
kede klasser, bønder og haandverkere, nok ha grund
og ret til at vente kundskap og oplysning i det, som angik
dem med deres forretninger og velstand. De maatte kunne
fordre, «at de dem tilsendte lærere og embedsmænd, som
universitetet har git vidnesbyrd om lærdom, og som almuen
paa grund av saadant vidnesbyrd maa underholde, blir fol
dern raadgivere og veiledere i deres økonomiske sysler. Det
er nu vel uten for tvil, at oplysning og forbedring i nærin
gerne er nødvendig for ethvert folk, nåar det ikke skal staa
tilbake for dets naboer. Lenstiden nærmer sig til sin ende
og almuesmanden er nu ikke mere blot redskap i de fornem
meres og i deres herres haand. Det kan nu ikke længere
form odes at være nok, at herren er oplyst. Almuesmanden
tillates det nu at handle seiv, tildels endog uten formynder.
Det gaar litt efter litt av mode ved love og forskrifter at ind
skrænke næringerne og binde hænderne paa den arbeidende
del av folket. Det indsees omsider, at konkurranse er den
eneste og gavnlige grænse for næringerne, likesom dette er
forutsat i naturens husholdning. Arbeideren faar litt efter
litt dov til at arbeide eiter bedste overlæg og at forbedre sit
arbeide, sin haandtering, sin kunst, saavidt han kan. Men
hertil hører oplysning. Og hvor kommer den fra ? Av skole
væsenet, nåar det er bedst indrettet og anderledes end hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
