Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
Aaret 1810 var i flere henseender av betydning for den
norske universitetssak, som netop mot slutningen av det fore
gaaende aar var kaldt til nyt liv. Under lange tiders tryk
var den tat op, og dukket saa paa ny frem, denne gang
for ikke længere at la sig kue, men tilsidst seirrik slaa igjen
nem. I minder fra den forrige bevægelse reiste den sig atter,
og nu blev den hjulpet frem av tilfældige omstændigheter,
som gav den magt. Til en begyndelse saa det ut, som om
det atter skulde være noksaa let at dæmpe og avlede den,
idet det forsøktes at byde folket noget andet end det, som
tidligere var krævet, og derved avspise det i sine længere
rækkende ønsker. Gjennem en merkelig konstellation blev
dette avverget. Europas almindelige politiske situation gav
begivenheterne en anden, hittil uanet vending, og i et enkelt
historisk øieblik blev det hele vendt om.
Det var navnlig to begivenheter, som i 1809 og 1810 fik
en avgjørende indflydelse, saavel paa Norges skjæbne i almin
delighet som paa universitetssaken. Den første var prins
Christian Augusts valg i 1809 til svensk tronfølger og hans
nogen maaneder senere paafølgende død. Den anden var den
franske marschal Bernadottes derpaa følgende valg til kron
prins under navnet Carl Johan. Mellem disse hang den nor
ske universitetssak i en længe usikker traad. Idet den tilsidst
seiret, var dette skedd under avgjort hensyntagen til den
endelige politiske utgang. Sammenhængen kan let sees.
I Christian Augusts dage hadde i Norge de nationale bøl
ger gaat høit. Hans navn lød overalt som soldaternes seirrike
fører i krigen mot Sverige. I mange nordmænds øine stod
han som den mand, der i en nær fremtid skulde kunne
samle folket til reisning av uavhængighetens fane. Blandt
dem, som stod ham nær, var den betydeligste av alle grev
Herman Wedel Jarlsberg. Han hadde vist prinsen de veier,
denne hadde at gaa. Men prinsen gik dem ikke. Da han
omsider efter fredens avslutning mottok det svenske folks
valg og seiv drog til Sverige, hadde han ikke rørt ved det
baand, som hittil hadde forbundet Norge og Danmark. Men
det kunde dog ikke skjules, at der nu med større styrke end
tidligere var reist nye krav fra norsk side. Det gjaldt fore
løbig et norsk universitet og en norsk bank, navnlig det første.
Christian August maatte under en förnyelse av disse gamle
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
