- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtyvende aargang. 1911 /
413

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27 Samtiden. 1911.
Hvorledes universitetet blev til.
ved disse kunde motta den første akademiske undervisning
og forbli en tid hjemme i Norge efter der at ha tat sin exa
men artium. Dette forslag stemte nærmest med, hvad der
allerede inden utgangen av det attende aarhundrede var bragt
paa bane av Niels Treschow. Hvis det lot sig anta, at dets
fremsættelse ved denne leilighet bl. a. skyldtes prinsen av Hessen,
kunde det godt tænkes, at det oprindelig netop skrev sig fra
Treschow. Men det vandt ikke universitetsdirektionens bifald.
Hertugen og Moldenhawer hadde tat et fra kongens forskjel
lig standpunkt og la dette frem imot hans.
Som tanken forelaa fra kongen rimeligvis efter Tre
schows første opskrift og prinsen av Hessens forslag tok
den sig pent ut. Men universitetsdirektionen maatte i sin
utredning derav ta sig for at paapeke de vanskeligheter, som
bød sig frem for dens gjennemførelse. Disse professorater,
som kongen vilde ha oprettet ved katedralskolerne i Kristi
ania, Kristiansand, Bergen og Trondhjem, förekom den og
det med rette som et surrogat av mere end tvilsomt værd.
Medens kongen hadde tænkt sig 12—16 professorer ved de
norske skoler, saa fandt direktionen, at man med dette tal
maatte komme rent tilkort. Den mente, at nåar man under
søkte det eventuelle virkelige behov, maatte der mindst an
sættes fem, snarest syv professorer ved hver av skolerne, og
altsaa ialt 28. Men paa en gang at skaffe disse tilveie var
næsten umulig, og om det kunde lykkes at besætte de nye
mellemanstalter, saa vilde det ialfald ikke vare længe, forin
den de dygtigste vilde søke at komme til universitetet og der
finde en virkeplads. Saa vilde alene de mindre begavede bli
tilbake. Skolerne, disse middelsinstituter, vilde paa den maate
tape i respekt. Overfor dem maatte der vise sig likegyldighet,
kanske endog ringeagt. Heller ikke i moralsk henseende
vilde den foreslaaede ordning medføre de ventede fordele,
og den høiere aandskultur, man paa denne maate ventet at
vinde for Norge, vilde ikke kunne naaes.
Efter alle disse negative indvendinger, fremla univer
sitetsdirektionen sine positive forslag, og det er disse, som for
alle tider vil gi dens betænkning av 20 april 1810 dens vegt
som et betydningsfuldt, principielt indlæg. Deri aapnes der
vide antydninger av nye tiders krav. Hvad spørsmaalet nu
gjaldt, var, hvorvidt det universitet, den høiere læreanstalt,
413

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:26:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1911/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free