Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
deres standpunkt hæves og landet saaledes i almindelighet
komme til at gaa frem.
Nærmest var det, som denne plan tok sigte paa, hvad vi
efter vore begreper kunde kalde en matematisk-naturviden
skabelig folkehøiskole, med et overveiende praktisk tilsnit.
Der synes at maatte være förbindelser mellem denne plan
og de ældre idéer, uten at disse nu nærmere kan følges.
Øiemedet var i et hvert fald meget ensartet. Ove Mailing,
det tredje medlem av universitetsdirektionen, vilde rigtignok
ha et litet tillæg til forslaget og faa ind i planen en bestem
melse om tre andre professorater ved det nye institut, i filo
sofi, historie og filologi, for at gi dets alumner ialfald en for
smak paa videnskaper av en anden klasse. Men hans kol
leger vilde ikke ha disse med, og kongen fulgte deres forslag.
Saaledes gik det ogsaa til, at den kongelige resolution av
27de april 1810 fastslog oprettelsen av en akademisk læreanstalt
for ustuderte, der skulde ha sit sæte paa Kongsberg. For
denne skulde universitetsdirektionen senere utarbeide de nær
mere regler. Det kan ingen tvil være underkastet, at grund
sætningerne fra 1793, som de findes fremsat og utviklet av
Tønder Lund, foreløbig maatte siges at ha seiret, og at alt
maatte tale for, at planen vilde været utført, hvis de ydre
omstændigheter ogsaa i fremtiden hadde vedblit at arte sig
paa samme maate som hittil. At hertugen av Augustenborg
og Moldenhawer likesaa vel som prins Fredrik av Hessen
og kongen dermed hadde ment at utrette noget stort og godt
for Norge, er ikke tvilsomt. For de to førstes vedkommende
var derved netop en plan rammet, som de begge hadde om
gaats med, og som de vilde ha gjennemført likesaavel for
Danmark som for Norge. Netop om sommeren 1810 hadde
Moldenhawer utarbeidet en plan til at oprette i Sorø en teo
retisk-praktisk læreanstalt for økonomi og forstvæsen med
de dertil hørende hjælpekundskaper, og denne plan hadde
igjen fundet hertugen av Augustenborgs tilslutning. Ogsaa i
Norge findes der til samme tid antydninger om, at der var
lignende tanker oppe, og at man ikke saa übetinget vilde ha
motsat sig oprettelsen av den læreanstalt, som nu var antydet
fra kongens side. Forholdet var ganske liketil det, at der
fra norsk side ønskedes et midtpunkt for landets aandsliv i et
universitet, men at kongen i den nye paatænkte læreanstalt
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
