Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
hele Norge. At hans bok blev gjenstand for en skarp kritik
i et dansk tidsskrift fra A. S. Ørsteds side, kunde ikke deri
gjøre noget større skaar, og den anerkjendelse, som fra kon
gens og fra medborgeres side i forskjellig form blev Werge
land tildel, var derfor like stor. Adjunkten fra Kristiansand
hadde tændt en stemning, som gik over hele Norge. «Der er
intet, som binder Norge til troskap mot Danmark uten den
fælles konge,» en saadan ytring viste, hvorledes han hadde
set den literære opgave, som forelaa for ham. Mnemosyne
hviler paa dette krav om den fulde likeberettigelse for Norge
i aandens og i statsrettens verden. Wergeland hadde ram
met de følelser, som laa paa bunden hos alle tænkende, alle
intelligente nordmænd, og tegnet forholdene, som de var.
Universitetet var for ham en uavviselig nødvendighet. Alene
dets oprettelse kunde nu tilfredsstille og forsone det norske
folk, og han tænkte sig det ikke som alene avgrænset til et
enkelt omraade. Ogsaa hos ham var der meget av de samme
tanker, som kom frem hos Tønder Lund, kun at dets virk
somhet maatte være saa meget mere omfattende, baade prak
tisk og teoretisk.
Universitetet, som dets øiemed var skisseret i Mnemosyne,
skulde være et institut til at ophjælpe landet i dets alminde
lighet og hæve det norske folk til en hittil ukjendt høide,
hvad ikke mindst hadde hensyn til de rent materielle kaar.
Et universitet inden Norges egne grænser skulde skaffe store
fordele for de forskjellige næringsveier og hæve landbruk,
skogdrift, jagt og fiskeri, samt fædrift, likesom det skulde
utover landet sprede mineralogisk kundskap, der var saa vig
tig for Norge. Paa samme maate skulde universitetet fremme
de skjønne kunster og virke som Norges kunstakademi. Dets
opgave var at bli saa fuldkomment og saa fuldstændig, som
det vel var mulig. Og det hele skrift hvilte paa en vidunder
lig stemning av tillid og forhaabning for fremtiden. Paa
dette grundlag vil det for Wergelands landsmænd altid bevare
sin tiltrækning. Mnemosyne blev paa den maate, som Pavels
og hans kolleger straks hadde fattet det, et skrift, hvis make
hittil aldrig var set i vort land. Dets betydning for vort folk
kan derfor aldrig glemmes eller oversees. Forfatteren hadde
med en gang tat en ærefuld pläds i aktionen for det norske
universitet.
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
