Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
kalde Niels Treschow for at høre hans mening, uten at noget
saadant blev gjort. Maaned gik efter maaned. Da kom av
gjørelsen, pludselig og overraskende, og den gik folkets øn
sker imøte. De samme tanker og det samme blik paa stil
lingen, som i mars 1811 hadde git grev Wedel hans faste
rygstød, virket fremdeles. Fredrik VI forstod, hvor let
han kunde risikere, at de ord, han i 1788 hadde hørt i
Trondhjem, kunde bli virkelighet i 1811. Om Moldenhawer
vedblivende skulde ha forsøkt at realisere sine planer med
læreanstalten for ustuderte fremfor det fuldstændige univer
sitet, saa kunde det allikevel ikke nu ha nyttet. I ethvert
tilfælde maatte han da finde sig i at lide et nederlag. Nor
ges vilje, som den gav sig et uttryk gjennem de store gåver,
var saa kraftig, saa tydelig uttalt, at den maatte bære seieren
hjem.
I og med sit reskript av 2den september 1811 gav Fredrik
VI sit kongeord, og da det engang var git, blev det siden
trods alle forsøk paa at paavirke ham i anden retning nvæ
gerlig fastholdt. Kongeordet lød paa, at Norge for eftertiden
skulde ha sit fuldstændige universitet. Men dette skulde villige
indrettes under hensyn til dem, som nærmest hadde tanke
paa «at vinde praktisk duelighet for det borgerlige liv». I dette
tillæg laa der fra kongens side en erkjendelse av, at Norge
for sit vedkommende trængte noget mere end et blot uni
versitet, at der ogsaa maatte tages videre hensyn end
blot til at ophjælpe den høiere, den lærde dannelse, og at
der var behov for ogsaa at sørge for de klasser av samfun
det, hvis maal ikke var at bli embedsmænd, men som øn
sket at virke for fædrelandets almene vel i andre stillinger.
Man kan, hvor ensidig end Moldenhawer kan ha arbeidet
for [hovedsagelig at fremme sine idéer, ikke beskylde ham
for dermed at ha villet tilsidesætte Norges tarv. Disse ting
maa sees i det lys, hvori Tønder Lund saa dem. Der var i
planen, som den nu lagdes frem, meget, som var berettiget,
og der er ved den adskillig, som endnu ikke har fundet den
modne, fuldgyldige form, som trænges at det skal giøre
sin rette nytte. Det hundredaarige universitet vil i disse Lunds,
Moldenhawers og andres ideer fremdeles kunne finde mangen
opgave, som vel kan fortjene at utformes og derefter at føres
ut i det virkelige liv.
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
