Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
som med sit rent praktiske formaal pekte langt utover de
sedvanlige akademiske opgaver, som f. eks. Fougner Lundhs
forelæsninger over teknologiske emner.
De vide grænser, som i 1793 var optrukket for universi
tetets docerende virksomhet, var foreløbig ikke uten rent i
almindelighet avmerket. Den aand, som hadde foranlediget
fremsættelsen av saadanne fordringer, kom for det første mere
tilsyne i Danmark. Forholdene medførte, at den almindelige
dannelse, for hvilken der blev arbeidet, ikke ganske fik det
grundlag, som det engang hadde været forutsætningen at skape.
Ikke Tønder Lund, ikke Moldenhawer kom til at gi støtet, men
A 7. F. S. Grundtvig, og hans syn bestemtes ved de trængs
ler, som han med sit fædreland gjennemlevet i 1813 og 1814.
Hans drøm blev den nationale høiskole i Sorø, som han
tænkte sig oprettet paa en national, historisk og dansk sprog
lig underbygning. Paa denne grundedes da ogsaa de første
danske folkehøiskoler. Den praktisk-naturvidenskabelige ret
ning trængtes foreløbig mere tilbake. Norges vedkom
mende fulgtes meget senere det danske eksempel.
Det kan dog være, at en kommende tid vil føre tilsva
rende bevægelser over paa feiter, hvor de mere svarer til
de idealer, som foresvævet Tønder Lund. Universiteterne i
almindelighet har vist, at de ikke skyter saadant fra sig, og
den saakaldte university extension har ogsaa hos os fundet
sine foregangsinænd. Den skarpe avgrænsning mellem fag
og fakulteter viser sig til samme tid alt mere vanskelig at
opretholde. Seiv om den tale, som engang hørtes om eksa
mensprøvernes overtlødighet, ikke helt kan holde stik efter
de vundne erfaringer, saa er der dog paa forskjellige punk
ter vakt tvil om berettigelsen av den strenge avstængning
for den akademiske dannelse, og disse tvil kan komme til
at vække krav paa, at der aapnes nye veier gjennem og uten
om de gamle stængsler og gjærder.
Vi maa være forberedt paa, at der atter kan bli røster
at høre, som vil ha universiteterne omlagt i friere former.
Meget kommer da an paa, hvorledes man vil møte disse nye
krav. Universiteterne vil ha det i sin magt seiv at lede saa
danne bevægelser til den heldigste utgang. Ved vort norske
universitet er der ingen grund til at reise sig i akademisk
fornemhet og avsperrethet mot krav, som kan forekomme alt-
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
