Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Geelmuyden: Av en femtiaars-jubilants erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Geelmuyden.
helst undgaa en saadan eventualitet. Jeg stormet da op og
fik fra toppen av bakken se, at dampbaaten endnu laa der,
gav saa de andre et vink og fløi ned for at melde deres an
komst. Vi kom da lykkelig og vel ombord alle tre.
Om selve festdagen, 2den september 1861, var der for
russens vedkommende ikke stort at melde. Vi blev imma
trikuleret om formiddagen paa et av auditorierne av den juri
diske professor Hallager; men da vi jo paa en maate hørte
med til dagens helte, fik vi adgangstegn til festsalen, hvor vi
stod opstillet langs siderne. Den latinske festtale var forfattet
av orientalisten professor Holmboe, men i hans sygdomsfor
fald blev den oversat paa norsk og foredraget av teologen
lektor Nissen. I forreste række paa venstre side av katetret
sat de fremmede delegerede, av hvilke jeg nu kun erindrer
Madvig fra Kjøbenhavn og professor Thaulow fra Kiel, som
jo dengang hørte med til det danske monarki. Han holdt
sin lille tale paa tysk og endte med at overrække «diesen
Votivtafel», en uhyre rui, indeholdende adressen.
Litt ut paa høsten var der «grisefest» i Studentersam
fundet. Den nye bygning i Universitetsgaten, som var ind
viet samme aar, var reist for midler, som for en væsentlig
del var tilveiebragt ved ihærdig arbeide av den saakaldte
Fireskillings-komité. En av posterne paa grisefestens pro
gram var da naturligvis viet mottageisen av delegerede fra
fremmede fireskillings-komiteer, og en av disse holdt sin tale
paa tysk og endte med at overrække «diesen Votivtafel».
Denne grisefest i 1861 stod længe for mig som noget av
det fornøieligste, jeg hadde været med paa.
Adgangen til at ta doktorgraden ved det norske univer
sitet hadde i en række av aar været übenyttet, men litt over
midten av sekstiaarene begyndte skikken at komme op igjen.
Den første var dr. A. S. Guldberg, senere kom filosofen G.
W. Lyng. Selvfølgelig blev der da ogsaa holdt doktorpro
motion i Studentersamfundet. Temaet var «den absolute
galskaps forhold til den relative fornuft», og doktoranden var,
saavidt jeg erindrer, Carl Berner, men saavel doktorandens
som opponenternes indlæg var vistnok forfattet av Nils Heyer
dahl, den* tidlig avdøde advokat.
I det første semester efter artium var jeg en aften buden op
til en litt ældre student, som bodde paa Briskeby. Han forklarte
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
