Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En Hjernebygger - I. En Baggrund: Den ny Lystro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Hjernebygger.
Samtale med en professor Fenollosa, der, paa Grundlag af
erfaringer fra Japan, skildrer Buddhismens Sjælerøgt (et Øje
bliksrids heraf har jeg givet i «Samstyre» for i Aar Nr. 214,
216—17). Ved Fenollosas malende Skildring vækkes hans
Længsel mod den Sindsligevægt, der saaledes kan opnaas, og
han spørger ivrigt efter Vejen og Midlet. Saa siger Fenollosa:
Jeg skal sige Dem, hvorledes man kan begynde sin Vækst.
De maa først frigøre Dem for (get rid of) Vrede og Kymr.
Men er det muligt? siger Fletcher. Ja, lyder Svaret, det
er muligt for Japanerne og burde også a være mu
ligt for os. Dette slog Fletcher. Hvad der er muligt for
Japanerne, er ogsaa muligt for os. Og nåar man overhove
det kan undertrykke Vrede og Kymr i de enkelte Tilfælde,
saa kan det overhovedet siet ikke være nødvendigt at have
slige Sindstilstande. Hermed har han Principet for, hvad han
kalder «The New Menticulture» (Titlen paa en hans Bøger).
Som Gartneren luger Ukrudt bort, saaledes maa man frigøre
sin Aaand for hine Udvækster. Han viser ved sit Eksempel
og ved Illustrationer, at det siet ikke er nødvendigt at give
efter for Frygt (ikke fearthought, men forethought!) eller for
Vrede, Kymr o. s. v.; en forandret aandelig Holdning er mere
end let (easier than not). For Fletcher seiv, der øjensynlig
tidligere har lidt af Determinisme, har «Menticulture» skabt
et helt nyt Syn paa Livet, en Glæde og Lykke, som han ikke
har følt før.
Jeg nævner her særlig Fletcher, fordi hans Freinstilling
er saa simpel, og fordi han maaske kan paaregne Interesse,
allerede fordi vi har eller har haft ham hos os. Men Fletcher
hører forøvrigt ikke til de dyberegaaende eller mere typiske
Repræsentanter for Retningen. Hos nogle af Forfatterne staar
Sammenhængen med Quimby fast, saaledes som f. Eks. hos
Horatio W. Dresser. Paa egne og Forældres Vegne skyldte
han Quimby Helbredelse for alvorlige Sygdomme og desuden
personlig Paavirkning; han blev derved dybt greben af det
ny Syn paa Aandens Magt og førte denne Synsmaade frem i
et frugtbart Forfatterskab. Men den ny Lystros Litteratur
gik mange og forskellige Veje og er for rig til her at kunne
opregnes, omfattende mange interessante Forfattere og Værker.
Den ny Lystro er i det hele nu i den Grad trængt igennem,
at det ikke længere er let at afgøre, om en Fortåtter kan hen-
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
