Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En Hjernebygger - II. Professor Elmer Gates selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Møller.
bevidst Arbejde i Gang, og idet intet andet Krav stilledes til
min Hjerne, kunde denne holde sig udelukkende til dette
Arbejde støt og ustyrret. Hurtigt og sikkert kom da Svaret.
Man behøver altsaa ikke at lade Tilfældigheder raade. Man
kan give Ordren straks og faa Svaret med det samme.
Det samme Princip, som her ses i et simpelt Tilfælde,
kan nu ogsaa føres frem ikke alene til Hukommelse, men
tillige til Løsning af andre Opgaver. Og denne Metode har
Gates, som det skildres af Floyd Wilson (i Path to Power
S. 92—94) taget i Brug til Opfindelser.
Gates er en frodig Opfinder. I Følge Floyd Wilson i
nævnte Bog af 1905 talte hans Opfindelser da over to og tyve
Hundrede, dog ikke alle af Værdi. Han har gjort sig til
Specialitet at sidde i Sindsstillet for Opfindelser og søges meget
i den Anledning.
Der henvender sig f. Eks. til ham en Ejer af et Granit
brud. Han kender Gates’ By og ønsker at faa nogle Op
findelser, som kan mindske Omkostningerne. Gates lover at
sidde for ham; akkorderer om Prisen: saa meget pr. Time;
Opiindelserne faar saa den anden. Som Förberedelse ser
Gates paa Bruddet og paa Virksomheden; desuden læser han
ogsaa en Del tekniske Bøger. Saa sidder han en Time hver
Dag, altid paa samme Tid og paa samme Sted, og tilsidst
kommer Ideerne af sig seiv, i dette Tilfælde ikke mindre end
4 Opfindelser, flere Gange mere værdifulde end den Løn,
Gates havde betinget sig.
Floyd Wilson skildrer ikke helt detailleret Gates’ Frem
gangsmaade, men’ efter hans øvrige Udviklinger maa jeg an
tage, at Gates, der jo ikke kan spinde alt ud af sig seiv, først
samler det fornødne Materiale (f. Eks. som nys ved Besøg
paa Aastedet og ved Læsning, Læsningen dog ogsaa i For
bindelse med Sindsstillet); men Forholdet er i saa Henseende
formentlig det, at han lader Indtrykkene bundfælde sig af sig
seiv (ikke beyidst arrangeret). Den egentlige Bearbejdelse maa
derimod sikkert foregaa underbcvidst, idet Gates sidder sinds
samlet om Opgaven og holder Hjernen til Arbejdet, ventende
paa Resultatet. Der lægges megen Vægt paa, at der siddes
regelret til samme Tid og paa samme Sted. Hjernen bliver
da paa Forhaand indstillet til der og da at optage og udføre
Arbejdet.
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
