Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulturblomstringernes lov. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulturblomstringernes lov.
Da det gamle norske aristokrati i unionstiden døde ut
eller sank ned i bondestanden, forberedtes en gjenoprettelse
av det naturlige utvalg. Idet livsvilkaarene blev utjevnet,
kunde det forhold atter utvikle sig, at det blev de mere fore
tagsomme og driftige, som fik størst adgang til at stifte familie
og opfostre barn. En talrik barneflok blev ikke længere
væsentlig betragtet som en kilde til slegtsarvens opstykning.
Under enkle livsvilkaar, i naturalhnsholdning, kunde baade
gutter og piker fra en tidlig alder gjøre nytte for sig. Dertil
kom, at Norge fik en ny geistlighet, som gjennemgaaende
kunde gifte sig i en nogenlunde tidlig alder, og som levde
under sunde vilkaar og gjerne opfostret en talrik barnetlok.
Det samme gjaldt vel som regel mere og mere ogsaa de
andre embedsfolk.
Eftersom Norge fik mere og mere gunstige vilkaar for
økonomisk og kulturel fremgang, blev driftighet og gode
evner en mere og mere sikker vei for unge mænd av nær
sagt alle samfundsklasser til at stifte eget hjem. Den unge
husmandsgut, som fik sig en selvstændig plads eller et stykke
jord til nyrydning, kunde grundla-gge sit eget hjem sammen
med den utvalgte jente, som var hans hjertenskjær. Netop
utsigten til at føre en staut ung pike hjem som brud blev
(som Bjørnson fremhæver i sine fortællinger) en spore til
ihærdighet og ærgjerrighet.
Og paa lignende maate i byerne. De driftigste kunde
bli styrmænd, skippere, kjøbmænd eller universitets-utdannede
embedsmænd. Skole- og universitetsveien til embedsposter
blev en vei, ad hvilken de mere begavede og driftige rykket
op til stillinger, hvori de kunde stifte egen familie.
Men gjennem denne tankegang er vi allerede kommet
ut over den oprindelige forenkling av problemet.
Vi har nemlig tat med i betragtning ogsaa en anden faktor
end det naturlige utvalg, nemlig et folks større eller mindre
adgang til materiel og aandelig ekspansion. Foråt «det
naturlige utvalg» og «parringsvalget» (eller de dygtiges op
stigning til at bli familiefædre) kan virke kraftig, maa der
være adgang til økonomisk og anden fremgang. Hvis et folk
igjennem længere tid lider under sterke hindringer for
økonomisk og anden ekspansion, vil intet utvalg kunne monne.
Som nåar en hel buskap sulteföres i lange tider, da vil
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
