Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Kulturblomstringernes lov. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
seiv et fornuftig utvalg ikke kunne hæve racen. Saa ugunstig
kan vilkaarene være, at racen endog maa gaa tilbake, ved
undernæring og vanrøgt.
Foråt de dygtiges opstigning til at bli familiestiftere skal
kunne hæve racen, maa disse opstigende individer ha adgang
til at skape sig gunstige økonomiske og aandelige vilkaar.
Med andre ord : Det naturlige utvalgs lov virker ikke
like effektivt under alle forhold; ja der gives, som allerede
Darwin indrømmet, forhold, hvorunder det siet ikke formaar
at hæve racen. Sæt et helt folk paa økonomisk og aande
lig sultekost, og det vil ikke kunne hæve sig gjennem natur
lig utvalg.
Det viser sig, ikke mindst i Norges gamle historie, at
nåar samfundsforholdene gjennem aarhundreder har mo t
virket det naturlige utvalg (giennem en parasitisk virkende
overklasse), da skapes derigjennem ugunstige vilkaar for øko
nomisk og anden bytteforbindelse. Og seiv om det naturlige
utvalg atter gienoprettes, kommer de nye opstigende slegter
til at lide under det tidligere, degenererte aristokratis for
ringe!se av adgangen til gunstig byttetorbindelse, likesom av
folkets hele kulturelle arv.
Her spiller gjerne yd re forhold ind, ofte paa en
meget sterk maate. Saaledes fly tn i ngen av verdens
handelens tyngdepunkt. En slik forrvkning fandt sted
især i løpet av korstogtiden og blev da en tidlang mere
og mere ugunstig for Norge, som korn til at ligge avsides i
forhold til de danske, sydsvenske og især de tyske byer.
Senere, efter opdagelsen av de nye oceanveier, til Indien og
Amerika, og gjennem Hollands og Englands opsving, kom
Norge til at faa en mere og mere gunstig beliggenhet, i nær
heten av Jordens driftigste og rikeste kulturfolk. 1
Norge fik litt efter litt en voksende v ærd ist i g ning
gjennem verdenshandelens og den høieste kulturs flytning til
Nordsjølandene. Tredveaarskrigen svækket de tyske byer, som
hadde hemmet Norges handels-stand ved sine monopoler.
Norge fik en mere og mere gunstig bytteforbindelse med
Holland og England og Frankrike. Og gunstig byttefor
bindelse er, som vi senere skal se, en av hovedaarsakerne
1 Jfr. min essay i «Samtiden» for nogen aar tilbake om «Ny-norsk lit
teratur i europæisk belysning».
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
