Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
og rolig, litt skaldet, men endnu rødmusset og kun let graanet
i de mørke bakkenbarter.
«Jeg liker ikke befolkningen her,» sa Altenburg, «jeg for
staar aldrig, hvad den mener. Jeg tænkte en stund, at
hemmeligheten var, at man skulde tro det motsatte av det,
som blev sagt, men det er ikke det heller. Og saa er det
like vanskelig at faa nei som at faa ja, Jeg kan tælle de
gånger, jeg har hørt de to ord?»
«Du skal gaa ut fra, at du befmder dig hos et fremmed
folk, hvis sprog du studerer.»
«Ja tak! Og saa denne vækkelsen den smaker mig
ikke. Gud hjælpe mig, tror jeg, den kommer vandrende ind
i vore egne huse. De har været paa opbyggelse baade mutter
og Lilli.»
Skriveren smilte: «Tror du ikke, de har været det hos
mig ogsaa.»
«Naa, det gaar vel over. Det er etslags forkjølelse.»
«En meget plebeiisk forkjølelse,» sa fogden, «baade du
og jeg besøker jevnlig kirken, og hvis et religiøst spørsmaal
kommer paa bane det bør jo helst ikke ske blandt dan
nede mennesker uttrykker vi os altid pietetsfuldt. Allikevel
skulde jeg bande paa hvad jeg naturligvis aldrig gjør
at rundt i krokene hos bedehusfolket hviskes der om os, som
om vi var fortapte verdensbørn.»
«For ikke at si Belials yngel,» skriveren smilte igjen.
Fogden studset : «Nei, undskyld nei!» hans ansigt
forlænget sig i værdig indignation, «saa dristig er endnu
ikke pakket blit. Vi befmder os endnu i et civiliseret sam
fund med straffelov.»
«Apropos straffelov der gaar din ven Elias,» skriveren
pekte ut i landeveien, hvor en grovbygget, litt skutrygget gut
i 20—25-aars alderen slentret likegyldig opover Futebakken
med vaarsølen skvættende om sig.
«Ja, ikke engang sine nahoer kan man stole paa de
stjæler hvor de kommer til.»
«Naa, det er nu sterkt sagt. Elias hører til de mindre
gode ætter. Det var sikkert faren, der sendte ham avsted
efter høiet.»
«Der ser du, der ser du!» fogden trippet heftig.
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
