Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
lemmen og fik løftet den av, men han laa længe og stirret
ned i mørket: han visste der var dypt somme steder. Saa
bad han langtsomt Fadervor bare han ikke faldt paa det
dypeste !
Det gav et svært skvulp i dammen, da Elias Melkovold
gik utfor. Det var saa vidt han sauset sig, men da han
merket at han stod paa fast leire, gik der en hellig glæde
gjennem ham: han var blit bønhørt!
Han vadet forsigtig tillands og sneg sig om fjøshjørnet
ut paa engen; lykken fulgte ham. Da han var kommet
nogenlunde i sikkerhet i krattet borte ved gjærdet, begyndte
han at overveie.
Elias hadde intet mot selve lugten av gjødsel. Naar den
om vaaren laa vel spredt over markerne, syntes han den
lugtet godt. Men der kunde være maate med alting; han
var blit overhændig indsat. Og der var det som værre var:
fra sin straffesak husket Elias noget, som kaldtes indicier;
det var en ting, han hadde faat stor respekt for. Det stod
for ham, at det, han bar med fra fjøsdammen, let kunde
bli til slikt noget som indicier. Det var bedst at faa klærne
skyllet før han kom hjem.
Nedenfor bakken gik Breidøla sterk og rivende i den
første vaarlige isgang. Elias drog sig helt ut paa bakkekanten
og stirret i halvmørket med gru mot våndet. Han hadde
meget imot koldt vand. Der var kanske ingen ting i verden,
han hadde saa meget imot. De istlakene i Breidøla huet
ham aldeles ikke. Han tænkte et øieblik, at han jo kunde
klæ sig helt av og skylle klærne enkeltvis. Men kanske
det var like koldt. Og det var især usømmelig. Noget
ukristeligere end at gaa naken under aapen himmel kjendte
ikke Elias. Og det var ikke værd at lægge den ene synden
til den anden. Især ikke nu, da han næsten var omvendt.
Han lette længe og forsigtig langs bredden. Tilsidst
fandt han en kulp, som ikke var saa værst urolig. Han
vasset sagte utover, det var bitterlig surt. Men han fik ta
sin straf fuldt ut. Han samlet sit sidste mod og rullet sig i
Breidølas haarde isvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
