Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Harbitz: Robert Koch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Koch. xi o
skjellig art. Man visste videre at dyre- og planteparasiter
kunde foraarsake lettere hudsygdomme. Ideen om et smitte
stof som aarsak til sygdomme i indre organer hadde allerede
tidlig været fremme (Linné, Henie og for barselfeberens
vedkommende Semmelweiss 1847). Men det var egentlig
først Pasteur’s arbeider i 60- og 70-aarene som for alvor
bragte tanken hen paa at maaske ogsaa alvorlige generelle
sygdomme hos mennesket, infektionssygdomme, kunde skyldes
et levende smittestof. Disse hypoteser fik en mægtig støtte,
da Lister trak konsekvenserne av Pasteur s arbeider om
forraadnelsen og for at hindre utviklingen av koldbrand
i såar i 1867 indførte den antiseptiske saarbehandlings
metode, hvad der har dannet indledningen til kirurgiens
seiersgang i vor tid.
Men endnu var ikke mikroberne ved saarsygdomme eller
andre infektionssygdomme fundet. Miltbrandbacillerne var
rigtignok set i blodet paa miltbrandsyke dyr, men man
følte sig hverken overtydet om at de var levende væsener,
eller om at de var denne sygdoms aarsak. Det fortjener i denne
forbindelse at erindres at norske forskere fulgte godt med
og har leveret betydningsfulde bidrag av betydelig videnskabelig
værdi i denne bakteriologiens barndom. Saaledes hævdet
prof. Hj. Heiberg sammen med E. Winge i et arbeide i 1869
at hjerteklappebetændelse og den dermed sammenhængende
alvorlige infektionssygdom skyldes kjedebakterier (strep
tokokker), som det lykkedes dem ved enkle metoder at
paavise i de syke organer. Og Armaner Hansen fandt spe
dalskhetens mikrobe, leprabacillen, og hævdet denne sygdoms
smitsomhet.
Men disse og andre lignende fund var spredte iagttagelser,
ikke i alle dele uangripelige, og de fik ihvertfald ingen
bestemmende indilydelse paa den tids opfatning.
Det var først ved Robert KocKs berømte arbeider i midten
av 70-aarene at anskuelsen om bakterier som aarsak til
vigtige sygdomme fik fast grund at staa paa. Først kastet
han sig over studiet av miltbranden, idet han saavel benyttet
sig av mikroskopet som av dyreeksperimentet, og det lykkedes
ham at paavise forholdet mellem miltbrandbacillerne og
deres sporer og i hovedtrækkene at fastslaa hvordan en
infektion med miltbrand opstaar og forløper. Det var i 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
