Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Jæger./
skap til den psykiske forskning og dens allerede næsten
overvældende literatur i alt væsentlig at indskrænke sig.
Det kan da overhodet endnu ikke ansees overflødig at oplyse
den dannede almenhet hos os om, at den moderne psykiske
forskning, der særlig er sat igang av det for 30 aar siden stiftede
Society for Psychical Research i England med dets avdelinger
i andre land, i virkeligheten gaar frem efter de allerstrengeste
videnskabelige metoder, og at der til den er knyttet en række
lysende navn, som i videnskabelig henseende fuldt ut taaler
sammenligning med de berømteste dyrkere av den psyko
fysiske retning inden psykologien, som hr. Aall anser for den
ene saliggjørende.
Det faktiske forhold er nemlig det, at der indenfor vor tids
erfarings-psykologi gjør sig gjældende to bestemt adskilte ret
ninger, som bearbeider hver sit omraade, og som hver for
sig beriker den psykologiske videnskap.
Den ældste av disse retninger er den av Fechner grund
lagte psy kofy sik, som ogsaa gaar under navn av erfarings
eller eksperimentalpsykologi i snævrere forstand. Dens op
gave er særlig at studere vore sansninger, følelser, forestil
linger og viljesakter, kort sagt vort bevissthetsliv i alle
dets former, samtidig med at den ogsaa fysiologisk under
søker de organer, hvortil bevissthetslivet er knyttet: nerve
systemet, hjernen og sanseorganerne. Den sysler, som pro
fessor Aall rigtig bemerker, med emner som disse: Hvorledes
opstaar indtryk? Hvorledes forbinder de sig 1? Hvorledes
vokser tanken frem paa grundlag av indtrykkene? Den stu
derer opfatningen, hukommelsen, vidneevnen, tilregnelig
heten, alskens brist i sansningen og aandsevnerne. Ved sine
underøkelser vil den, som hr. Aall siger, kaste lys over for
skjellige sider av menneskelivet og klargjøre problemer for
pædagogiken, kunsten, rets- og social- og lægevidenskapen.
Blandt dens fornemste dyrkere maa nævnes mænd som
Galton, W. Wundt, G. E. Miiller og Herm. Ebbing
haus.
Paa den anden side har man den nyere retning, den
saakaldte psykiske forskning, som ogsaa bygger paa er
faring og eksperimenter, men hvis undersøkelsesomraade er
et ganske andet, nemlig hvad professor Herrlin træffendé
har kaldt sjælelivets underjordiske verden. Den undersøker
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
