Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
mot Munch, «at han like fra sin tidligste Skolegang har op
ofret sig for det historiske Studium, fornemmelig med Hen
syn til engang værdigen at kunne beklæde en Lærerpost i
samme Fag ved Universitetet, samt at Historie altid har
været hans Yndlingsfag og Midtpunkt for hans akademiske
Studier, hvilke samtlige han hardyrket med Kjærlighed, og som
han tør sige, med mere end almindeligt Held. Med det
Maal for Øie, engang at bringe det til den høiest mulige
Grad at Dygtighed i de historiske Discipliner og at anvende
sine Kundskaber til størst mulig Gavn for sine Medborgere,
har han ikke fundet det hensigtsmæssigt at lægge an paa
nogen lavere Lærerpost i denne Videnskab end den akade
miske, da ingen anden Stilling bedre vilde sætte ham istand
til efter Evne at gavne sit Fædreland, men enhver anden
Stilling endog vilde føre ham bort fra den Virkekreds, hans
medfødte Evner og Tilbøiligheder have anvist ham, og saa
ledes gjøre ham mindre skikket til virksom og gavnlig
Færd».
Munch blev utnævnt til lektor, og fire aar efter blev han
professor. En god lærer blev han aldrig. Forelæsningerne
interesserte ham ikke. Han hadde hænderne saa fulde av
arbeide, at han ikke hadde tid til at ofre stort arbeide paa
dem. Det var det videnskabelige forskerarbeide som slukte
al Munchs tid og interesser. Aar for aar vokste tallet av
hans arbeider og av de videnskapsgrener, som han lagde
under sig. Litt efter litt blev Munch den store kraftstation
som sendte ideer og impulser ut til alle sider. Hans Norges
historie, som begyndte at komme ut høsten 1851, imponerte
og fængslet: ved sit sidetal, sin lærdom og sine livfulde skil
dringer Og side om side med dette kjæmpearbeide gik ut
gåver av kildeskrifter, avhandlinger og avisopsæt. Om alle
store spørsmaal som optok sindene sa Munch det avgjørende
ord. Alle aandsarbeidere herhjemme søkte Munchs raad;
han retledet og stak veien op, hvad enten det gjaldt Trond
hjems domkirke, vore bygdemaal eller vore eventyr og folke
viser. Han var med sin lærdom og vidunderlige produktivitet
«et uforklarligt fænomen», som Werlauff skriver. Derfor var
folk stolt av ham, og de følte at Munch øvet en national
daad ved at gi os vor fortid tilbake og ved stadig, ofte i
hidsig kamp, at verne om Norges ære mot danske videnskaps-
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
