Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Andreas Munch.
mænd, som vilde gjøre vore aandelige skatte fra fortiden til
nordisk fælleseie.
Den bekjendte islandske sagaforsker Gudbrand Vig
fusson skriver i 1855 om Munch, som han hadde møtt i
Kristiania: «Han har nu mere Anseelse end nogen anden,
og den forøges fra Aar til Aar. Det traf sig ofte, nåar jeg
talte med Folk om Saga-Emner, og nåar alle Sund var
spærret for dem, var <iet den sidste Udvei, at saa sagde Pro
fessor Munch, og da var det ikke andet Raad for, end at
lægge Aarerne op i Baaden; seiv de, som ikke hyldede
Munchs Lære (og det var heller ikke faa), havde dog Agtelse
for hans store Lærdom. Hans Kundskab i Sagaerne er uud
tømmelig, og jeg tror ikke, han i hele Landet har sin Lige
i saa Henseende, og nåar dertil kommer, at han er ivrig og
rask til at gaa paa, er det naturligt, at Folk slutter sig til
ham som Bannerfører i hvert stort Spørgsmaal i Norges
Historie, hvad enten det nu er rigtigt eller galt. Naar han
tager Part i Sagen paa den ene eller den anden Side, bliver
han inden kort Tid til Sagens Hovedfører, og han høster
Rosen, hvis det gaar godt, og faar bære Ansvaret, hvis det
gaar ilde.»
Saaledes blev Peter Andreas Munch den centrale skik
kelse i Norge i førstningen av 1850-aarene, likesom Werge
land hadde været det før og Bjørnson blev det siden.
Munch kom til at indta denne stilling ikke bare i kraft av
sin lærdom, men ogsaa paa grund av hele sin personlighet.
Hans skikkelse var høi og elegant, han var vakker som faa;
det tætte, sorte håar bølget sig over den høit hvælvede
pande; geni og lune straalte ut av de brune øine: hans træk
var ædelt skaarne, en skikkelse, som overalt maatte drage
opmerksomheten hen paa sig. Han blendet og imponerte:
ved sin vidunderlige hukommelse, sin lærdom og sit uuttøm
melige opkomme av tanker og ideer. Han var fuld av lune
og skøierstreker, og hadde en merkværdig evne til at erobre
folk. I enhver kreds blev han midtpunktet. Min far har
ofte talt om hvor stolt han var av Munch i et selskap hos
brødrene Grimm, mellem Tysklands første videnskapsmænd.
«Han stod som deres likemand, deres jevnbyrdige», la han
til. De som har kjendt Munch, siger at de aldrig har truffet
nogen som mere umiddelbart gjorde et slikt indtryk av at
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
