Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Peter Andreas Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Andreas Munch.
fulgte han ivrig med i den nyeste literatur (især elsket han
Dickens og Heine). Han stod i brevveksling med en mængde
mænd hjemme og ute. Hans breve er lange som avhand
linger og vrimler av spørsmaal og lærde utredninger. Bre
vene til hans familie viser os den kjærligste far, et aapent
blik for livet i al dets mangfoldighet og en stor evne til at
skildre landskaper og scener fra dagliglivet.
Og Munchs produktion var likesaa mangesidig som den
var rik. Han var historiker, retshistoriker, geograf, etnograf,
arkæolog, sprogforsker og myteforsker. Og paa alle disse
omraader har han git videnskapen nye fremstøt, vundet nyt
land. Men han fulgte ogsaa med og skrev om alle dagens
spørsmaal, idet han overalt saa nutiden i lys av förtiden og
paa hver avisspalte lot sin vidunderlige lærdom spille, uten
dog at bli kjedelig eller uforstaaelige. Han siger seiv i et
brev fra april 1848: «Jeg takker blot min Gud at jeg ikke er
en saadan «Stubengelehrter», at jeg ikke afiiceres af Nutiden.
Jeg takker min Gud, fordi jeg kan kaste mig med hele min
Sjæl ind i Nutiden, og dertil medbringer saa megen Kund
skab om Oldtiden, at jeg, som De og andre praktiske
Historikere, besidder Nøglen til flere af Nutidens interes
santeste Problemer.»
Munch skrev om februarrevolutionen og den slesvig
holstenske krig og tok kraftig til orde mot skandinavismen
og de skandinavistiske fantasterier. Han saa paa en politisk
sammenslutning mellem de tre nordiske riker, ja endog paa
en nærmere förening mellem Norge og Sverige som en
ulykke. Allikevel var han en varm ven av Danmark. Han
arbeidet for at Norge og Sverige under krigen i 1848 skulde
hjælpe Danmark, og ender el brev av 6te mai 1848: «Lev
vel, Hurra for Danmark og hele Norden.» Men Munch
mente at «den bedste skandinaviske Förening er en För
ening til Sandhedens Fremme, til videnskabelig Samvirken,
til gjensidig Agtelse for hverandre indbyrdes, til udjevning af
alle Stridspunkter ved aaben Imødekommen og ved at lade
Enhver beholde sit, uden at gjøre den Enkeltes Eiendom til
Fællesgods eller Andens Gods». Munch var, som efter hans
dage Bjørnson, pangermanist, og vilde at alle germanske
folk skulde slutte sig sammen. Likesaa klart saa Munch i
de nationale spørsmaal. Alt før Ivar Aasen var fremtraadt,
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
