Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
Damerne beholdt ogsaa sit bytte resten av aftenen. Skri
verfruen spurte Arendrup, om han hadde lyst til at spille
kort; svaret var givet, og Arendrup fandt det straks. Efter
en kort kaffehvil, hvor samtalen med Grimsneskonen som
utgangspunkt hadde et religiøst anstrøk, førtes helten til pia
noet. Og nu var det Lilli Altenburgs tur til at triumfere.
Hendes mor antydet diskret, at Lilli vist med fornøielse vilde
akkompagnere, hvis Arendrup ønsket det. Det ønsket selv
følgelig Arendrup. Og frøken Lilli stillet sig efter en kort
vaklen imøtekommende.
Det blev en enorm sukces. Der hændte endog det merk
værdige, at lomberen en stund stanset ved kortbordene.
Skriverens runde ansigt skinnet av vertskabelig velvilje
Han følte, at gjestebudet var ualmindelig vellykket, og han
kom til at huske kontoristerne : de fik tredobbelt ration.
Da prestegaardsfolket fulgtes hjemover i den disige milde
vaaraften, var provstefruen henrykt og Antonius meget vel
fornøiet over det bifald, deres kapellan hadde høstet. Kapel
lanen seiv var endel fortumlet av den virak, som var strøm
met ham imøte. Han ante ogsaa her en vanskelighet. Sam
tidig var det underlig at føle, at man var i besiddelse av en
magt, ja som det syntes en ikke liten magt. Av damerne husket
han bare én, men hende kunde han ikke la være at tænke
paa. Det unge uskyldige ansigt og saa den kraft, ja liden
skap i musikken! Og Carl Johan Arendrup sovnet med Lilli
Altenburgs musik susende gjennem sit hode.
Kristoffer Døhledal bemerket fornøiet og kry, at den nye
kapellan hadde indfnndet sig til hans opbyggelse. Han hadde
hørt om kapellanen, at det skulde være en venlig og tro
hjertig ung mand. I slikt kunde man dog ta feil. Der var
en mulighet for, at kapellanen var ute paa spioneri. Og det
sikreste var i ethvert fald at gjøre et paa samme tid sindig
og imponerende indtryk. Derfor blev Døhledals tale denne
gang mildere og lærdere end vanlig, mere teologisk saa at
si, mindre beregnet paa at fremkalde omvendelsesangst og
helvedesgysen.
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
