Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arendrup følte sig uvel tilmode og taug.
Og Arendrup maatte lystre.
Da vækkelsen gik i Breidal.
fjernere end Antonius Blom seiv. Det virket som en befri
else, at piken kom op og bad ham tilaftens.
Døhledal rystet hans haand hjertelig; det var ikke meget
de hadde faat talt sammen, men saa meget hadde Døhledal
forstaat, at det var en lykke for bygden, at kapellanen var
kommet!
Da Arendrup traadte ind i spisestuen, var aftensbordet
endnu ikke dækket. Men provsten stod der og smilte
litt bisk:
Arendrup stammet, at han endnu intet indtryk hadde
faat av Døhledal.
«Det vil ikke vare længe,» sa provsten, «jeg kjender min
herr urian. Med Guds hjælp kommer nok engang Kristoffer
Apolloniussen paa bodsfængslet, seiv om kanske desværre
ikke jeg oplever det.»
«For at tale om noget andet,» sa provsten, «spiller De
piket?»
Arendrup hadde lyst at si nei, men hans samvittighet
forbød ham at lyve; hans far hadde lært ham piket, da han
var gut. Han indsaa, at det vilde vække förargelse, hvis det
kom ud, at begge presterne spilte kort med hinanden,
men han kunde vanskelig forklare sin vert dette. Han svarte
da, som sandt var, at han spilte piket, men daarlig.
«Aa skidt,» sa provsten, «saa gaar vi ind til mig og tar
en robbert, til bordet blir færdig.»
En dag, da Kari Vetti bragte Thomas Mowatt eftermid
dagskatFen, saa han, at hendes vakre sortblaa øine var sterkt
medtat av graat.
«Men hvad er det, Kari 1?» sa han overrasket og æng
stelig.
Kari stod et øieblik og prøvde at bli rolig for at svare,
men pludselig stupte hun overende ved siden av bordet og
gav sig til at storgraate med hodet i hænderne.
Mowatt reiste hende op og klappet hende over haaret:
«Jeg vilde bare befri Dem for den gjøgleren.»
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
