Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Da vækkelsen gik i Breidal. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi er alle ufuldkomne,» sa Arendrup.
Hjalmar Christensen.
den mand, der søkte dem, som ikke søkte ham. Og forholdet
mellem ham og provsten var allerede fra dengang da Mowatt
fulgte provsten som ordfører, litt stivt. Gamle Andrea paa Toppen,
vaskekonen, var beskjæftiget i ildhuset paa prestegaarden,
men det var ikke raad for det, hun maatte bort til nærmeste
nabo, Malene under Hammeren, og laane litt grønsæpe, og
berette, hvad hun hadde set: det skulde vel ikke være det, at
kapteinen vilde begjære lysning! En hadde set slikt før.
Thomas Mowatt gik ret til kontoret og bad om at faa
tale med kapellanen, hvis han var hjemme. Det var prov
sten, som tok imot ham, og der var ikke liten undren
i Antonii øine, da han hørte Mowatts forespørgsel. Hadde
Antonius Blom nogengang været nysgjerrig, var han det nu.
Kapellanen var paa sit værelse, og Mowatt tok straks
veien op trappen; det saa ut som om han hadde hastverk.
Han gik like løs paa sit erende:
«Jeg hører, pastoren har avlagt mig et besøk?»
Arendrup følte sig usikker; der var ingen tvil om, at der
vilde passere noget übehagelig, men han fik samlet sig og
anmodet kapteinen at ta plads.
Mowatt tok en stol og fortsatte i en rolig, men haard tone:
«Jeg tror, at De er en hæderlig mand.»
Arendrup saa forbauset paa ham: det var jo ikke om
«Men der er endnu endel, De ikke forstaar,» vedblev
Mowatt.
«Jeg har ikke Deres tro,» sa Mowatt, «og jeg ser ander
ledes paa litt av hvert end det later til, at De ser. Men jeg
prøver efter evne at gjøre andre ret. Til gjengjæld vil jeg ha
det, som er mit, i fred for uvedkommende. De har talt til
en kvinde, som er i mit værge, paa en maate, som jeg ikke
vil frnde mig i. Hvad folk tror om forholdet mellem hende
og mig, er mig likegyldig. De kan ogsaa tro, hvad De vil,
men De har ikke lov til at si noget, allermindst til hende.
Det hadde været mere respektabelt, om De var kommet til
mi g. Skulde De tænke paa at bruke en eller anden lovpara
graf, faar det staa sin prøve. Efter mit skjøn vil De ingenting
opnaa undtagen at giøre Dem færdig her i bygden. Forresten
vil jeg si Dem, at De er velkommen hos mig, hvis De søker
ham, der kunde være tvil.
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
