Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Om uttrykket «Guds børn» i evangelierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om uttrykket «Guds børa» i evangelierne. SAQ
i sit hus (Mark. 6, 4). Efter Johannes-evangeliet har han
ogsaa brukt det billede, at han var faarenes hyrde. Efter
Markus 14, 27 skal han i Getsemane om sig selv ha anført
skriftstedet: Jeg vil slaa hyrden, og faarene skal adspredes.
Han var himlenes rikes saamand, faarenes hyrde, Guds
utsending, disciplenes mester. «En discipel er ikke over sin
mester.» Det lot sig sikkert gjøre av de tre ældste evangelier
at samle nogen av de selvvidnesbyrd som gir uttryk for en
sterk selvbevissthet, og derav navnlig blandt dem som er
brukt i stridens største hete overfor farisæere og skriftlærde,
utpeke en del som muligens kan antages at gaa tilbake til
mesteren selv. x
Endog efter Johannes-evangeliet ser det ut som
om den tanke at han skoide være Israels konge, er paaført
ham utenfra av begeistrede tilhængere (Joh. 6, 15): «Da nu
Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med magt for
at gjøre ham til konge, gik han fra dem op paa bjerget igjen
han selv alene.» Efter de ældste evangelier er det Simon
Peter som først reiste den idé at han var Messias (Mark 8 27
Luk. 9, 19, Mat. 16, 19). Selv hadde han hittil bare sagt at
«den største blandt eder er den som er alles tjener», og om
sig selv at han «var kommet ikke for at la sig tjene, men
for at tjene». Om Messiastanken svarer han blot at man
ikke maa la den komme mængden for øre. Selv for ypperste
prestens domstol skal han efter Lukas ha svaret undvigende
paa spørsmaalet om han var Messias.
Johannes-evangeliet er en filosofisk digtning, fint og rikt
i sit anlæg. Det har mange steder hvor Jesu oprindelige og
hkefremme bevissthet om at være rikets saamand og Guds
viljes forkynder, er bevaret, og kommer klart frem. Men det
har ogsaa andre, hvor den filosofiske og græske spekulation
tar overhaand. Saaledes straks dette første sted: «I begyn
deisen var ordet, og ordet var Gud». Uttrykket om at Gud
er far, har derfor hos Johannes faat en helt ny betydning.
(Kap. 10, 30): Jeg og faderen, vi er ett. (1, 22): Faderen
dømmer heller ikke nogen; men han har git sønnen hele
dommen. (8,12): Atter talte Jesus til dem også- Jeger
verdens lys. (8-58): Sandelig siger jeg eder; før Abraham
blev til, er jeg. (5, 21): Likesom faderen opvækker døde
Sml. mit skrift: Tømmermandens søn, Kristi lære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
