Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prof. Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning.
Ja han kan overhodet ikke engang tænke sig muligheten
av deres eksistens, og betragter derfor meddelelserne om, at
de virkelig er iagttat og studeret, som blotte «indfald» og
«teorier». «Punkt for punkt strider imidlertid» efter hvad
han søker at vise «disse teorier mot naturlove og natur
virkeligheter, slik som de er blit erkjendt ved mange slegt
leds tro og møiefulde arbeide», og specielt er der da «nogen
hovedsætninger, nogen av naturens grundsandheter», som
den psykiske forskning, efter hans mening, kommer uhjælpe
lig i strid med. Disse grundsandheter sammenfatter han i
følgende fire satser, som jeg nu i korthet skal giennemgaa
tillikemed «den for tilfældet specielle anvendelse», som hr.
Aall har tilføiet hver enkelt sats.
«Sats 1. Summen av energierne inden et givet
system av virkelighet er uforandret like stor.»
Med denne sats sigter professor Aall øiensynlig til ener
giloven. I almindelighet formuleres dog denne lov saa
ledes, at ved enhver forvandling av en energiform i en anden,
d. v. s. ved alle energiom sæt ning er, forblir kvantumet av
(aktuel og potentiel) energi uforandret. Energi kan med
andre ord likesaa litt opstaa av intet, som den kan forsvinde
i intet; den kan kun omsættes. Det er derfor et naturviden
skabelig postulat, at den totalenergi, som det fysiske verdens
alt forføier over, ikke kan forøkes eller formindskes, men
altid er uforandret like stor.
Hadde nu professor Aall endog blot det nødtørftigste
kjendskap til den psykiske forsknings videnskabelige litera
tur, vilde han visst, at den selvfølgelig overalt netop bygger
paa loven om totalenergiens konstans. Efter hans mening
opererer den derimot væsentlig med «kræfter av stofløst
væsen og rumfri art» og interesserer sig særlig for «aanders
rumfrie og tidløse selvmeddelelser». Hvorfra professor Aall
har hentet disse absurde begreper, og hvad der har foran
lediget ham til at ville paadutte den psykiske forskning et
saadant nonsens, er mig ganske ufattelig. Endog de yder
ligstgaaende spiritistiske forfattere lar dog sine «aander» virke
i og gjennem et «astrallegeme» eller «æterlegeme», altsaa
hverken «stotløst» eller «rumfrit», og at disse aanders paa
staaede «selvmeddelelser» skulde foregaa utenfor rummet og
tiden, kan trygt betegnes som et høist besynderlig indfald av
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
