Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Professor Anathon Aalls «opgjør» med den moderne psykiske forskning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Jæger.
der å priori umuliggjør utfoldelsen av sjælelige processer
i tilknytning til de arter av usynlig stof, som kan gjemme
sig i og bak det, videnskapen kalder æter.
«Skjønt æterens tilværelse», skriver Ernst Haeckel i
sin «Welträtzel», «nu betragtes som et positivt faktum av
næsten alle fysikere, og skjønt mange virkninger av denne
merkelige substans er os bekjendt gjennem en utstrakt
erfaring specielt i form av optiske og elektriske eksperimenter,
er der meget langt fra, at vi har noget klart og sikkert kjend
skap til dens virkelige beskaffenhet. De mest fremragende
fysikere, som har gjort den til gjenstand for specielt studium,
er indbyrdes meget uenige i sine anskuelser om den. De
motsiger hinanden meget hyppig med hensyn til de vigtigste
punkter. Det staar derfor enhver frit blandt disse indbyrdes
motsigende hypoteser om æteren at træffe sit valg i overens
stemmelse med sin kundskap og dømmekraft.» Haeckel gjør
nu videre gjældende, at man maa betragte æteren enten som
en kontinuerlig eller som en diskontinuerlig substans. Er
den kontinuerlig, d. v. s. ikke sammensat av partikler, da
utfylder den alt rum mellem den grovere, ponderable materies
molekyler og atomer. Er den derimot diskontinuerlig, d. v. s.
sammensat av uendelig smaa, ensartede æterpartikler, da maa
man anta, at der ogsaa maa findes noget mellem disse æter
partikler eller æteratomer enten et «tomt ruin» eller ogsaa
et tredje endnu finere og fuldstændig ukjendt medium, en
rent hypotetisk «interæter». Likeoverfor denne «interæter»
gjentar saa valget sig mellem at betragte den som kontinuerlig
eller diskontinuerlig, hvilket sidste alternativ atter aapner
muligheten for en endnu finere æter, og saaledes videre ad
infinitum. Det gaar da, som man let vil se, netop fra
naturvidenskapens eget synspunkt, umulig an å priori at
benegte muligheten av en skala av stadig finere æterformer,
hvis partikler utfylder rummet mellem de grovere stoflers
partikler. Seiv om med andre ord alt rum virkelig er optat
av materien, saa er vort kjendskap specielt til de usynlige
former av stof altfor utilstrækkelig til, at nogen virkelig kyndig
forsker skulde vove at paastaa, at ingen av dem kan tænkes
at tjene som den materielle bassis for usynlige intelligenser.
Men netop denne uholdbare paastand er det. som professor
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
