Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Olav Sopp: Den nationale kost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Sopp.
fremst med flesk saltet, gjæret, speget flesk, desuden tisk,
og da specielt sild, ludefisk og rakefisk; gjæret og speget kjød
af ku og sau. Vi dråk melk i alle former, mysu og vort hjem
melagede øl og det svage mungaat. Vi dyrkede byg, havre og
rug, vi levede fremforalt paa flesk og fladbrød, paa melkediæt
og grød, samt paa sild og poteter.
Hvad er nu igien heraf? Jeg antager, at de der har reist
meget i landet, vil se, at jo fjernere fra de større byer, jo mer
har man beholdt af det gamle, jo nærmere byen, jo mer
har man lagt bort, indtil man i nærheden af byerne ikke har
noget somhelst igjen: Fladbrødet er forsvundet, det gjærede
brød, ofte daarlig stegt, er kommet istedet. Drikken er enten
den værdiløse separatormelk, eller alleroftest kaffe. Margarin
istedetfor natursmør, daarlige efterligninger af udenlandske
oste, istedetfor vor herlige gammelost. Seiv sildespisningen
er i aftagende.
Nu vel, tiden ændrer alle forhold; at stanse dette er en
umulighed. Mange nationer degenererer langsomt, at stanse
dette er ogsaa umuligt.
Specielt vi nordmænd har havt en periode, hvor vi skulde
abe efter alt nyt; alt udenlandsk var «fint». Der er lidt af
dette igien endnu. Kommer en udlænding til en bygd, ligger
man paa maven for ham, om det er aldrig saa laak en kar.
At ikke alt nyt er bare godt, er der mange, der har seet,
fremforalt Lochman fra sit synspunkt. Og nu er jeg fra et
aldeles modsat standpunkt kommet til samme anskuelse: At
vi har gjort galt i at forkaste alt det gamle i vor daglige
kost, før vi havde prøvet det nye, om det passer os bedre.
Min mening er, at ikke alt det nye i vor kost, seiv om
det ser giildt ud, er godt for folkehelsen, for nationen, for
efterkommerne. Det er dette jeg vil nærmere begrunde.
Thi netop i mit fag er der i den allerseneste tid giort
undersøgelser, der stiller sagen i en ny belysning.
Den, som studerer de forskjellige folkeslags maader at
leve paa, vil forbauses over, hvor fast de fleste folkeslag
hænger ved sine nedarvede skikke netop her. Men undersøger vi
forholdene, vil vi ogsaa tinde, at disse nedarvede gamle skikke
hænger endog nøie sammen med folkenes levesæt og tilgang
paa næringsmidler. Vi kan ogsaa se, at levealderen synes at
være længst og arbeidskraften størst og bedst, jo mere man
600
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
