Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Olav Sopp: Den nationale kost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Sopp.
Hvor længe slige vaner holder i, kan man se paa det
oprindelige middelhavsfolk: jøderne. Den dag idag skyr de
i almindelighed flesk og generer sine medmennesker her i
nord med at spise hvidløg.
Nordboernes kulde kræver som sagt sterke kjød- og især
fedtspiser af dyrisk oprindelse, plantestoffer og plantefedt synes
ikke at være egnede spiser for vore maver. Der gjøres i vore
dage en sterk propoganda for plantefedt, og fiffige forretnings
folk har skaffet uhyre mængder af plantefedt, vegetabilske
oljer ud blandt folk. Jeg tror, at denne periode - olje
margarinperioden kan vi kalde den, denne moderne form for
plantefedt kun er et forbigaaende stadium, at vi alle ven
der mere tilbage til dyrisk fedt; thi det synes vistnok at være
udenfor tvil, at vore nordbomaver ikke kan saaledes tilgode
giøre os plantefedtet som middelhavsbeboerne; seiv middel
havsracernes giærede brød, istedetfor ug]æret fladbrød af
byg og havre, er det et spørsmaal om vore maver taaler saa
godt som fladbrød og grød af havre og byg. De oprindelige
ariske grækere og latinere aad grød og melk.
Men ændrede livsvilkaar vil naturligvis kræve en ændring
af maden. Og med nutidens liv er der ingen tvil om, at der
kræves nye næringsstoffer og nye maader at skaffe dem paa.
En kraftig kjøddiæt kræver saaledes et kraftigt legemligt arbeide
og omvendt. Udebliver det ene, opstaar der straks ulemper.
I ældre tider maatte alle være forberedte paa at taale svære
legemlige anstrængelser. Nu ikke mere. Derfor er der ingen
tvil om, at nutiden med det ændrede arbeide ogsaa her i
norden kræver mere plantekost. Og lidt efter lidt har ogsaa
alle folkeslag, der oprindelig var mere nomader, gaaet over
til at nyde mere plantekost. Men de har tilpasset den for
sit behov. Sydlænderen bruger mest planteføden raa. Men
det er et spørgsmaal, om den ikke hos os passer bedst
kogt.
At nordboernes sterke kjøddiæt for tiden ikke længer
altid er heldig, heller ikke for meget gjæret brød, derom er
der heller ingen tvil. Men denne kjøddiæt var heller ikke
tidligere üblandet, mere end kjødspisere var nordboerne
melkespisere, ja, fremforalt melkespisere. Og det synes som
om ulemperne ved kjødspisningen rent instinktmæssig bliver
ophævet ved en eiendommelig form af melkediæten. Og
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
