Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Olav Sopp: Den nationale kost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nationale kost.
er ogsaa kommen under veir med, at der er en række tarm
bakterier, som ikke danner gasarter, ikke udvikler nogensom
helst slags giftige stoffe. Og man har opdaget, at de mest uskyl
dige, de mest neutrale, er visse slags melkesyrebakterier (især
lactobacillerne). Disse optræder talrigst ved al slags melke
diæt og visse slags plantekost. At faa dræbt de skadelige, er
med vor nuværende viden umulig; men at faa dem erstattet
med uskadelige det kan lykkes. Kunde man altsaa opnaa
at faa hovedmassen af tarmbakterierne til at beståa af de
bedste slags melkesyrebakterier, vilde man altsaa kunne und
gaa næsten alle ulemper ved tarmgjæringen og giftudsondrin
gen, og man vilde være langt paa vei til at fremme heisen ad
naturlig vei.
Men nu har jeg fundet ved mine studier, at rent instinkt
mæssig har der i de forskjellige lande udviklet sig en national
kost, der fremforalt gaar ud herpaa, og jeg er sikker om, at
videre studier vil end mere bekræfte dette.
Allerede for mange aar siden begyndte lægerne at anvende
en urgammel kaukasisk drik «kefir», som man erfarings
mæssig havde fundet var et udmerket maveregulerende middel,
fordi det var saa let fordøieligt.
Imidlertid offentliggjorde en bulgarisk læge og sopmand
Grigorof endel undersøgelser over et eiendommeligt produkt,
som dannede et af bulgarernes hovednæringsmidler, den
eiendommelige bulgariske surmelk «kisselo mléko» der ogsaa
findes i Tyrkiet og der kaldes yogurth (udtales dja-ort), der
fremstilles ved en egen gjær, som tyrkerne kalder «maya».
Denne surmelk fremstilles paa forskjellig vis. Oftest koges
melken ind til halvparten af volumet, kjøles til 50° Celcius,
tilsættes lidt yogurth fra tidligere gjæring (eller tørret yogurth,
som kaldes maya), sættes i bagerovn i samme varmegrad i
10 å 12 timer, bliver saa tyk og sur, og spises. Slig melk
spiser de en masse af. Og nu mente denne læge, at det var
en af hovedaarsagerne til, at bulgarerne blev saa gamle1.
Dette blev nøiere undersøgt av russeren Metschnikoff2, der er
en slags sektionsdirektor paa Institut Pasteur (han er ikke
2 Metschnikoff mente, at dette var en alkoholfri raelkespise i modsætning
til kefir. Han tog feil. Senere undersøgelser viser, at yogurth oftest holder
0,8 % alkohol, ja mere, og at kefirbacillen og bulgarbacillen er varieteter af
samme art.
1 Mere end 1 procent af befolkningen er over 100 aar.
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
