Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Olav Sopp: Den nationale kost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nationale kost.
Og paa den riges som paa den fattiges bord staaraltid sur fløde
eller sur melk, der tilsættes alle retter, desuden en eiendommelig
surost, hos den fattige af skummet melk, hos den rige af nysilet
eller fløde. Denne surost er helt ud den samme som vore
forfædres og islændingernes nuværænde skjør eller skyr. Den
tilsættes eller spises til alle retter. Denne surost indeholder
i hele Ungarn baciller af samme typus, ja oftest samme art
som bulgarbacillen.
Tag nu nisser og polakker: de lever svært meget af
vegetabilier, samt tillige af smør og melk. Men omtrent al
plantenæring lader de undergaa en melkesyregjæring: surkaal,
surkaalsuppe med sur fløde eller sur melk, gjærede rødbeter
med sur melk, rødbetesuppe (schtschi), melkesure, gjærede
agurker spiser de hele aaret. Og alle friske kogte kjødspiser
tilsættes med sur fløde eller surmelk. Skyr og sur fløde er
den almindeligste handelsvare. Dagstøtt nedføres altsaa melke
syrebaciller. Det har de giort i aarhundreder. Og deres
smetana (sur fløde), deres kisselo-mléko (surmelk) har
baciller af samme typus som bulgarbacillen.
Og paa den kosten kan de trives og arbeide, skjønt de
lever under utrolig daarlige forhold ellers.
Og hvor man reiser, vil en opmerksom iagttager tinde
noget lignende: I Syrien har de et identisk stof «mazun»,
i Ægypten og Nord-xAfrika «leben-raib», i Italien «mezzo-radu»
eller «mezzo-gioddu», i Indien har de «daddhi», ja lige i
Tibet tinder man en identisk surmelk «taryk» og hos
negerne «omeire». Urgammel er brugen. I første Mosebok
har Abraham en lignende surmelk «chemah». I hele Kaukasus,
langt inde i Asien, har de den nu saa verdens bekjendte kefir,
hvor den mangler, kumys.
.leg kan ikke gaa mere i detaljer, skjønt der kunde
nævnes mange ting. Et vil jeg dog pege paa: Det har ofte
forbauset mig, at en saa tilsyneladende absurd skik som den
at faste har kunnet holde sig saa længe, som den har gjort blandt
store dele af Europas folk. Her oppe i vort kolde norden
har den aldrig faaet fast fod den passer rimeligvis ikke. Men
i syden hænger den visselig sammen med ernæringen. Det er
vistnok en skik, der er ældre end kristendommen og af dennes
middel havsbekjendere ført videre. Nærmere set paa er den
sikkerlig betinget af sundhedshensyn. Maven har ikke vondt
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
