Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Den indiske nationalistbevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow
daad. Han blev en martyr i deres øine, og seiv fra bevægel
sens ledere hørtes der ingen beklagelse over hans gjerning.
Siden den tid har vi hørt om flere politiske mord, og
det er blit den mest yderliggaaende fløi som væsentlig er
kommet til at præge bevægelsen, den som har valgt de
europæiske anarkisters og nihilisters metode.
Men ogsaa paa andre maater har der været arbeidet. Jeg
har nævnt at den opfatning gjør sig gjældende i Indien at i
alle økonomiske spørsmaal veier hensynet til England for
regjeringen mere end hensynet til Indien. Herav følger ganske
naturlig den bevægelse som for nogen aar siden begyndte at
gjøre sig gjældende, at begunstige den hjemlige industri og
bare kjøpe indiske varer. Svadeshi, hjemlig, blev løsenet,
og dette førte saa til en systematisk boycotting av indførte
varer. Kommer man først saa langt, saa blev det ræsonnert,
at alle fremmede varer er utelukket, saa er veien heller ikke
saa lang til svaradsj, selvstyre.
Ktslags mere officielt talerør fik alle disse tendenser i
den saakaldte nationalkongres, en samling av dannede indere
som møttes aarlig til drøftelse av de spørsmaal som var
brændende. Det var en forsamling uten noget mandat og
uten nogen repræsentativ karakter. Den bestod væsentlig av
sagførere og andre folk med mere eller mindre kjendskap
til Europas kultur. Under Tilaks indftydelse blev den drevet
mere og mere over til den radikale fløi, og de taler og
debatter som der førtes, spredtes saa gjennem pressen over
det hele land.
Da saa agitationen begyndte at gjøre sig merkbar i
armeen, skjønte endelig regjeringen at det begyndte at bli
bétænkelig. Og guvernøren i Pandsjab, Sir Denizil Ibbetson,
fik ved Lord Kitcheners hjælp sat igjennem at alvorlige for
holdsregler blev tat. En del av de mest fremtrædende
agitatorer blev deporteret, og pressens übundne frihet blev
indskrænket. Det er tydelig at disse og lignende kraftige for
holdsregler har gjort sit til at lægge en dæmper paa bevægelsen.
I samme retning har vel ogsaa et andet forhold virket.
Den mand som fik at lede styret av Indien i den nye radikale
regjering, var Lord Morley. Og de europæiske idéer om
nationalisternes ret til ialfald at være med at bestemme
om sin egen skjæbne kan neppe være svnndet fra hans
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
