Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi. Anathon Aall: Sjælelivet og sjælevidenskaben. II. Studiet og metoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
av mig diskuterte specielle sak. Men somme angripere har
jo sine logiske vaner, og glemmer at det er forskjel paa et
vaapen som saarer og et vaapen som bare skingrer. 1 Artike
len pekte hen paa, at sjælelivets spørsmaal maatte drøftes
videnskapelig, og den vendte sig mot visse godtkjøpspaastande
hos mystiske populærpsykologer, som støtter sig paa med
delelser fra Society for psychical research og andre hold, og
nu tror sig til at forklare dunkle fænomener idet de kommer
med grundløse teorier og paastande om analogier fra natur
videnskapen. 2
At dette var kjernen i avhandlingen vil enhver se uten
møie. Jeg kan ogsaa henvise til, at saaledes er den blit
opfattet paa fremmed hold. I en artikel i The American
Review of Reviews, i juliheftet, gir en «Samtidslæser» han
refererer meget gentlemanly enkortsammendragningav min
artikel. I det væsentlige en gjengivelse av de love jeg omtaler
og av de analogier, den spekulative psykologi ynder at henvise
til, og som jeg kritiserer. Indledningsvis uttaler referenten om
min principielle holdning til hele retningen: Han ønsker ikke
at nekte noget faktum som kan være blit draget frem ved
slike spekulationer, men han kræver med Helmholtz, at slike
fakta ,skal bli tolket ved hjælp av naturlige hellere end ved
overnaturlige forklaringer. Og indtil slike forklaringer er
blit fundet, tænker han, at baade fakta og teorier maa bli
mere eller mindre «held at bay».
Det siste punkt i referatet træffer det rette, forsaavidt
som dermed menes, at det som præsenteres en psykolog, maa
1 De skjønner det saa ikke likevel, folk, tænkte Per Degn, da han kom
med sin galimatias-latin: Per: Hvem er imprimatur i aar? Erasmus Montanus:
Skal det være latin? Per: Ja, i min tid var det godt latin. Montanus: Skal
det da være et nomen eller et verbum? Per: Det er et nomen. Montanus:
Hvad har imprimatur i genitiv? Per: Nominativus ala, genitivus alæ, dativus
alo, vocativus alo, ablativus ala. Jesper: Jo, jo, Monsieur Montanus! Vi har
saamæn ogsaa folk her paa bjerget!
2 Det er et billig krav, at de strenge ord jeg har brukt om visse fæno
mener inden den anden leir citeres slik som de er anvendt, altsaa som gjæl
dende de utskeielser jeg særlig har sat fingeren paa. En varm motstander kan
i farten komme til at misforstaa en ytring; det er undskyldelig. Det er des
værre menneskelig. Men det kan snart bli for meget av det gode. At jeg
i forveien hadde studeret de verker som i hovedsaken representerer den retning
jeg angrep, hører til de selvfølgeligheter, jeg anstændigvis ikke skulde trænge
særskilt at komme med forsikring om.
642
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
