Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi. Anathon Aall: Sjælelivet og sjælevidenskaben. II. Studiet og metoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
fysiske hjernes bestaaen er en antagelse, som strider mot
sikkert fastslaatte videnskapelige kjendsgjerninger.»
Det er mig ikke mulig ut av læsningen av denne tale
at utdra andet indtryk end det, at taleren med disse ord om
den psykiske retning mener at ha nævnt den gren inden
psykologien, der det egentlig drives fruktbar og moderne
granskning om sjælen.
Nu er der som bekjendt videnskap og psykologisk viden
skap ogsaa andetsteds end i Norge. Regjeringer i frem mede
lande understøtter psykologien ved universiteter, yder store
pekuniære ofre ved at oprette psykologiske instituter, utstyrer
psykologiske laboratorier. Først og fremst for at fremme en
ny seierrikt fremtrængende videnskapelig retning inden psyko
logien. Denne retning heter ikke psychical research,
men fysiologisk og eksperimentel psykologi. Den
har erobret den lærde verden eller holder paa at gjøre det,
og gjennem ca. 15 v i den skap elige tidsskrifter søker den
at naa frem med sine undersøkninger og resultater.
De unge studenter venter ved universitetet at faa paalite
lig veiledning. Hvorledes kan man forsvare at tale om den
moderne sjælevidenskap paa en slik maate som ovenfor refe
reret?
I dette foredrag tales der endnu, saavidt jeg skjønner,
som eksisterer der inden psykologien bare en nævneværdig
retning. Efter min første samtidsartikel er der en ændring i
prof. Jægers fremstilling. Nu er der 1) en psykofysisk og 2)
en psykisk videnskap.
Det er jo et fremskridt. Men det er endnu ikke nok.
Det er i vir*kelighe ten bare én psykologisk retning
som karakteriserer vor vide n skapelige samtid:
Den fysiologiske og eksperimentelle. Andre retninger raaa
ialfald forsaavidt underordne sig den, som de, hvor det bare
gaar an, maa søke at gjøre sig de av den eksakte eksperi
mentalpsykologi skapte metoder tilgode. Hvad er det ellers
en har i psykologien at fremføre som jevnbyrdig? Hvad har
f. eks. Society for psychical research utviklet for videnskape
lige særmetoder? At der i visse mystiker-kredser gi øres alvor
lige forsøk paa at analysere og verificere merkelige meddelel
ser og underlige företeelser er sikkert nok. Men under syns
punktet av en videnskapelig skole retning er dette ikke nok.
650
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
