Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filosofi. Anathon Aall: Sjælelivet og sjælevidenskaben. II. Studiet og metoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
Det er dog ikke tanken, at en skulde gjøre en videnskapelig
høiskole til en munter huskestue? Undervisningen maa vel
menes at skulle ske efter metoder? Vel, hvad er det saa for
metoder det bydes os fra den kant? Den empiriske videnskap
er saavist ikke fordomsfuld. Den tar villig mot alt, som
fører frem til paalitelig erkjendelse. Men til dato har den
fra det her nævnte hold ikke mottat saadan belæring om
nye videnskapelige forskningsmetoder, at den anerkjender
medarbeiderskapet. I overens stem meise med dette
vil man da ogsaa finde at hele retningen behand
les i moderne videnskapelige fremstillinger av
psykologiens historie. Saaledes er den for eksempel
ikke nævnt i det verk som Wundts assistent Otto Klemm
nylig har offentliggjort.
I Norge skulde kravet til videnskapelighet ikke være
ringere end der hvor det gaar best. Enhver skylder at vite,
hvad -han arbeider for og anbefaler som læremaal for ung
dommen. Tilslut vil en tankeløs omgang med videnskapen
hævne sig paa en seiv. Professor Jæger er i farten kommet
i skade for arge mistak. Jeg skal fremhæve ett. Det viser
noksom, hvilket nonsens denne art videnskapelighet kan
føre til.
Professor Jæger har en overmaals mening om Fr. Myers
og hans verk Human Personality. Jeg har alt ovenfor refe
reret en uttalelse om boken. Prof. Jæger gjentar sin ros i
den Iste av sine Samtids-artikler. Her meddeler han: «En
ny, sterkt forkortet utgave, der utkom i 1907, er allerede ind
ført som lærebok for de studerende i psykologi ved universite
terne i Cambridge, Dublin og Madras*.
Det var nyt, og isandhet ikke ringe nyt. En kan
forestille sig hvad de herrer studenter rnaa lære av psyko
logi med en slik bok som grundtekst . . Har de ogsaa til
sine eksamener lagt op avsnittet av 7de kapitel om de dødes
sel vaapenbaringer? Og fortællingern e i Bde kapitel?
Eller det 9de kapitel om trance, ekstase og aandebesæt
tels er? Eller er disse punkter skaaret bort i læreboksutgaven?
Jeg skulde paa forhaand tro, at utgaven maatte være saa at si
mere end sterkt «forkortet».
Det var ikke altfor vanskelig at ane, hvorledes det hang
sammen med oplysningen, men for at faa grei besked fra
651
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
