Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Kirke og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke og religion. 13
og den fromme romantik har omgit den med et hellig skjær.
De religiøse oplevelser har suget sig fast i den, og den
religiøse umiddelbarhet skjelner ikke mellem symbol og
virkelighet. Ved siden herav staar ogsaa den menneskelige naturs
træghet og passivitet, tankens og troens dorskhet. Alt dette
holder igjen, saa religionen ikke blir lutret til selvstændighet
og klarhet ved den prøvende sandhetsvilje.
Men til en rigtig bedømmelse av det hele mellemværende
i nutiden mellem religionen og kirken hører ogsaa et andet
ikke uvigtig moment. Protestantismens grundtanke, at den
kristelige religion er den personlige sandhets helligste og
mest intense anliggende, er ikke utslukt hos kirkelighetens
repræsentanter. Ogsaa de taler om samvittighetens frihet og
subjektivitetens ret, om den religiøse tro som hjertets tillid
til Gud, om oplevelse og overbevisning i religionen. Og deres
dogmatiske konservatisme er forbundet med en interesse, som
alle vil hævde. Yi har nemlig ogsaa i religionen en historisk arv
at forrente. Det eiendommelige ved deres holdning er
imidlertid, at de samtidig vil fastholde overleveringer som ikke kan
indgaa i den personlige religion, — fastholde dem ikke blot som
pædagogiske og foreløbige, men som blivende, uforanderlige.
Derfor arbeider de uavladelig paa at forene det uforenelige, den
foreskrevne trossætning med fri overbevisning, bokstav med
aand, jus med samvittighet, tomme formler med aandelige
værdier, forstandens offer med personlig sandhet, — et baade
— og, ja og nei paa et omraade, hvor det tilsidst gjælder et
enten — eller. Ti religionen er ikke hvad den maa være,
uten at den er uttryk for fuld personlig sandhet. Derfor er
ogsaa kirken paa dette omraade likesom brutt. Dens
kraft og bevægelse paa det aandelige livs enemerker er
svækket. Det er alt en følge av at den ikke har evnet og ikke
villet følge med ind i den nye aandstid, hvor ingen anden
sandhet og intet andet aandelig liv gjælder og har værd end
det som er vundet i frihet. Og de utveier som prøves for
at holde dobbeltstillingen, vidner gjerne om forlegenhet eller
uklarhet. Det gjælder baade om de forskjellige ydre
forholdsregler som man undertiden tyr til, og om det
ræsonnement som gaar ved siden av, at det er tegn paa umodenhet,
naar man ikke kan bekjende en overlevering som uttryk
for sin egen religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
