Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. K. Schønheyder: Socialøkonomiens arbeidsmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialøkonomiens arbeidsmark.
11
økonomiske politik, — likesom denne jo paa sin side bygger
paa helt andre forutsætninger end den enkelte bankchef i sin
specielle virksomhet maa gaa ut fra, — og bankchefen igjen
paa andre forutsætninger end den underordnede funktionær.
Det praktiske livs mænd mangler ofte denne forstaaelse
av at den økonomiske videnskap maa bygges paa helt andre
forutsætninger end de hvorpaa han grunder sin praktiske
forretningsførsel. — Den praktiske sans som utkræves for
at den enkelte inden sin branche skal kunne opnaa et heldig
resultat, den er begrænset i og med den enkeltes rent
praktiske virkekreds. Utenfor hver enkelts egen lille horisont
strækker denne praktiske sans ikke til.
En forretningsmand kan være saa dygtig han vil
indenfor sit fag. Vilde man giøre ham til autoritet paa jordbrukets
omraade, — eller vilde man flytte en jordbruker over i et
bankinstitut, — eller sætte en haandverksmester til at
manøvrere et skib, saa vilde selvfølgelig den praktiske sans komme
ynkelig tilkort. — Eventyret om manden som skulde stelle
hjemme, det er eventyret om den praktiske sans. — Hvis
den økonomiske videnskap skulde bygge paa en saadan
praktisk sans eller i det hele tat paa saadanne rent tekniske
forutsætninger, vilde den være temmelig ilde faren.
Desuten har vi jo alle de forskjellige motstridende
praktiske interesser som de praktiske mænd fra de
forskjellige leire giør giældende. Hver mand med sin specielle
praktiske sans staar op og slaar den andens praktiske sans ihjel.
Det er en selvfølge at en socialøkonom ikke kan blande
sig op i f. eks. jordbrukets rent tekniske detaljer, —
ihvert-fald ikke uten forsaavidt som og i den utstrækning som
enhver anden vilde kunne gjøre det samme. Det forhindrer
imidlertid ikke at lian som videnskapsmand uten ringeste
teknisk fagkundskap kan bedømme visse eiendommelige
sider ved jordbruket som økonomisk faktor, — økonomiske
eiendommeligheter ved denne specielle form for virksomhet,
— eiendommeligheter som knytter sig til samvirket mellem
de tre faktorer som tar del i produktionen, 1— jorden,
arbeidet og kapitalen. Den rette bedømmelse av den dyrkbare
jords betydning i den almindelige produktions frembringelse
faar man ikke i det praktiske jordbruk, —den tilegner
man sig ikke ved praktisk sans, men kun gjennem en viden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
