Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Erik Givskov.
peker med stor tilfredshet paa dette resultat. Men slike
gjjen–nemsnit er ofte vildledende. De 15 aars forøkelse i
gjennem–snitslevealderen er vundet ved, at dødeligheten blandt børmn
og unge mennesker er avtat; der naar langt tiere frem tiili]
moden alder nu end for hundrede aar siden; men de, deri
naadde frem, levet i almindelighet et sundere og lvkkeligenee
liv, end vi gjør nu, og avfældighet og død i en altfoiri
tidlig alder er den høst vi har avlet.
For i det hele tat at tillægge dødelighetsprocenteint
noget større kulturelt værd maa den i hvert fald
sammenholdes med fødselsprocenten. Ti som kineserne sier: «De^t
land er godt regjeret, hvor børn og oldinger er talrike.» Men
mens, som just paavist, alderdommen og døden kommen*
tidligere nu end før, er fødselsprocenten avtat i en
forfærdende grad og det netop mest i de mest «civiliserte» lande;.
Ti der gjør der sig en dobbelt bevægelse gjældende.
Millionærfruen vil ikke ha børn, hvis fødsel og opdragelse genereir
hende i nydelsen av hendes luksuriøse liv, og alle de andrie
der kjæmper, hvad enten det er for opnaaelsen av millioraem
eller bare for det daglige brød, har ikke raad til at faa børm.
Med undtagelse av Spanien, Østerrike, Irland og Rusland —
omtrent de fire kulturelt laveststaaende lande av den
euiro*-pæiske civilisation — møter alle de andre op med en bety {+-+}
delig avtagen i fødselsprocenten. Og forklaringen av.
hvorfor det netop er disse mindst civiliserte folkeslag, som
formerer sig rikeligst, ligger snublende nær. I disse lande en
den overveiende del av folket proletarer, som maaske kan
skaffe sig brødet, men aldrig kan haabe at løfte sig op av
elendigheten, de fødtes til. Og den slags folk er aldrig m
al-thusianere. Jo høiere derimot kulturen hæver sig, jo raerei
velstandsproduktionen stiger og — med den raadende nliikei
velstandsfordeling—skaper millionærer og en til at begynde
med nogenlunde velstillet arbeiderstand, jo mere vil
malthusianismen ta overhaand; ti kun ved at spare paa antallet
av sine børn kan arbeideren verge sig mot at synke ned i
proletariatet. Og naar med den voksende ulikhet i
velstands-fordelingen det begynder at knipe for arbeideren, dia er
en talrik børneflok det første, han gir avkald paa. Derfor
ser vi fra 1880 til 1902 fødselsprocenten avta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
