Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: En kultur i forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kultur i forfald. 41
feierne og skraldemændene streik, saa velter de skorstenene
ned av husene og knuser streikebryterne under disse, mens
de slaar et hvilket som helst antal av dem til pensionister
med mursten og hvad andre vaaben de kan faa fat paa.
Fra den ene ende til den anden av den europæiske
civilisations lande lever vi i en saa utpræget dekadanceperiode,
at kun den, der lukker øinene, kan undgaa at se det. Men
vi kan jo sagtens være glade allikevel. Vi har loven om
«the survival of the fittest» at trøste os paa. Ja hvis det
bare var «the fittest» og ikke de mest hensynsløse, der
svømmet ovenpaa. Og hvis ikke de, der vilde bli de mest «tit»
under retfærdige sociale forhold, gaar til grunde og blir
fuldstændig «unfit» i den rendesten hvori de fødes og opdrages. —
Hver dag fødes der skarer av aandens stormænd; men de
gaar til grunde i den elendighet, hvori de fødes, og mild er
skjæbnen imot dem, om det blir dem, der kommer til at
lappe vore støvler og klær eller til bak fabrikkens hjul og
remme slite sit liv op i dump sløvhet. Mange tiere av
dem vil ende i vore tugthuse og drukkenboltasyler; for
talentet vil ut, og kan det ikke tinde sin rette plads i det
godes formaal, saa er der veier nok, som leder ind i det slette.
— Hvis det undgaaelige tap i liv beløper sig til IV2 milliard
dollars for de Forenede Stater alene, saa kan vi sikkert
fordoble denne sum adskillige ganger, naar talen er 0111 talent
gaat til spilde under ugunstige voksevilkaar.
Selv efterat nedgangen i økonomisk frihet er begyndt,
vil samfundet imidlertid vedbli at frembringe store mænd.
Men de blir færre og færre, efterhaanden som miseren breder
sig. Fra dypet kan de ikke komme; fra den mer eller mindre
forraatnede overklasse ikke heller. Tilbake blir kun en
bestandig faatalligere middelstand, hvis liv er alt for opiat av
den daglige kamp for vedlikeholdelsen av sin stilling til, at
den kan producere store mænd. Overalt forsvinder de store
navne, og de nye mænd naar ikke sine forgjængere til
knærne. I stedet for en Bismarck har vi en Bethman
Hol-weg, for Beaconsfield og Gladstone en Balfour, en Ascjuith og
endnu et trin længere ned en Lloyd George og en Winston
Churchill. — Flere navne er unødvendige. Enhver, der vil,
kan blot kaste blikket rundt paa alle kulturomraader for at
erkjende, at de faa aandelige stormænd, vi har tilbake, nær-
i — Samtiden 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
